Når FN køber ind

Virksomheder mødes med FN om indkøbsaftaler. Danske virksomheder kan til juni i København mødes med en række FN-institutioner for at tale om salg af ydelser og varer. I forvejen er Danmark blandt de lande, der sælger flest ydelser og varer til FN-systemet. Skandinaviske virksomheder kan til juni møde en række FN-institutioner i FN Byen i København til en snak om mulige fremtidige samarbejdsaftaler.  Det er den 15. og 16. juni at der vil være mulighed for at øge den andel, når Dansk Industri (DI) i samarbejde med det danske konsulat i New York arrangerer et seminar i FN Byen i København. 

En af de danske virksomheder, som vil være med på mødet i juni, er Copenhagen Group, der blandt andet leverer køretøjer, entreprenørmaskiner og valgudstyr til flere internationale organisationer, heriblandt FN. – Vi har allerede en hel del kontrakter med FN’s institutioner, men der er stadig mange dele af FN, som vi ikke har mødt og talt med om mulige samarbejder. FN er en stor organisation, og der er derfor stadig rig mulighed for, at vi præsentere vores pallette af ydelser til endnu flere, siger Julie Sophie Hübertz, tilbudschef i Copenhagen Group. – Den slags møder betyder en hel del. Ud over, at vi kan komme i kontakt med nye kunder, så viser det også, at vi er til stede på markedet, siger Julie Sophie Hübertz.

På mødet vil en række FN-institutioner præsentere, hvilke behov og ydelser de ønsker inden for forskellige områder nu og i fremtiden. Virksomhederne på mødet vil yderligere have mulighed for at få vejledning om for eksempel registrering og procedurer.

Kilde: Dansk Industri

 

Del dette med dit netværk: