Finansministeriet svarer igen …
Finansministeriet giver noget usædvanligt svar på tiltale på en Politiken artikel.
Det anføres, at Politiken i en artikel har anført, at nogle økonomer sår tvivl om uvildigheden af finansministeriets vurdering af den offentlige økonomi, nærmere bestemt den strukturelle offentlige saldo. Det antydes, at ministeriets tal ligger under for politisk bestillingsarbejde.
Det usædvanlige modspil fortsætter: “Det er en meget grov anklage, som ministeriet på det bestemteste kan afvise. Finansministeriets vurdering af dansk økonomi ligger ikke under for politiske ønsker eller bestillinger.
Politiken har gennemgået vurderinger af Finansministeriets skøn for den strukturelle saldo i maj og august i årene 2007-2015. Her fremgår det, at der i fem af årene er sket en forværring af den strukturelle saldo fra maj til august, mens der i tre år ingen ændringer har været, og et enkelt år er saldoen blevet forbedret.
Dette udlægges af Politikens kilder som om, Finansministeriet uretmæssigt fremstiller dansk økonomi som dårligere lige op til finanslovsforhandlingerne – angiveligt for at dæmpe forhandlingspartiernes forventninger til, hvad der kan forhandles hjem.
Dette giver ikke mening, da man ved finanslovsforhandlingerne jo ikke forhandler om det indeværende års økonomi, men derimod om næste års budget. Dermed er præmissen for påstanden og artiklen skæv. Når man ser på tallene på denne måde, som er den mest relevante, gælder det, at i de 9 år, Politiken ser på, er der fem gange, hvor skønnet for det kommende finanslovsår er svækket fra maj til august, og fire gange, hvor det ikke er. I de sidste fem år står det helt lige.
Politikens tal er heller ikke renset for, at den planlagte politik kan blive ændret fra gang til gang. Som Finansministeriet har forklaret Politiken, så blev finanspolitikken eksempelvis lempet i løbet af årene 2008 og 2009 på grund af finanskrisens negative konsekvenser for økonomien. Finanspolitiske lempelser for at stimulere økonomien påvirkede derfor naturligvis skønnet for den strukturelle saldo.
Skønnene kan ændre sig i løbet af året, fordi man, efterhånden som året går, får flere og flere oplysninger om udgifter og indtægter. I de senere år har indtægterne generelt udviklet sig ringere end ventet, og det har ført til nedjusteringer fra maj til august. Udgiftsskønnene er ved flere lejligheder nedjusteret fra august til december i takt med, at oplysningerne er kommet til.
Perioden 2007-2015 har været præget af både finanskrisen og den europæiske statsgældskrise, samt de seneste år en markant faldende oliepris. Disse store begivenheder har skabt markant ændrede forudsætninger for økonomien, og derfor er finanspolitikken og vurderingen af den strukturelle og faktiske saldo også løbende blevet revideret. Det er ikke et udtryk for politisk bestillingsarbejde.”
Udspillet slutter med denne udfordring: “Alle kan læse begrundelserne for ændringer i den strukturelle saldo i Økonomisk Redegørelse, og Finansministeriet hilser en faglig debat om disse skøn velkommen.”
