Styr på ny økonomi

Politisk aftale om dele- og platformsøkonomi

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgået en aftale, der skaber bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien. Aftalens 10 initiativer gør det mere attraktivt for danskerne at deltage i dele- og platformsøkonomien, sikrer korrekt skattebetaling, understøtter at dele- og platformsøkonomien bidrager til nye jobmuligheder og sikrer, at Danmark også i fremtiden kan følge med udviklingen på området.

 

Erhvervsminister Brian Mikkelsen: – Med denne aftale gør vi det lettere være virksomhed i deleøkonomien og mere attraktivt for danskerne at deltage i deleøkonomien. Jeg er sikker på, at det vil skabe grundlag for flere og større deleøkonomiske virksomheder, og at vi dermed kan udnytte det vækst- og innovationspotentiale, som deleøkonomien rummer, samtidig med at der er styr på skattebetalingen.

Også Skatteminister Karsten Lauritzen (foto) er tilfreds: – Deleøkonomien og skattevæsenet skal gå hånd i hånd. Derfor er jeg meget glad for, at det er lykkes at indgå et samarbejde med Airbnb om automatisk indberetning af lejeindtægter til de danske skattemyndigheder. Det giver både danske udlejere mulighed for at tjene flere skattefrie kroner, og skaber vished for, at der er styr på skattebetalingen. Det er til gavn for både udlejere, lejere og samfundet.

 

Ligeledes opretter regeringen et deleøkonomisk råd, der løbende vil følge udviklingen og komme anbefalinger til regeringen om, hvordan der også fremover bliver skabt velfungerende rammer for dele- og platformsøkonomien, så der løbende bliver taget højde for den hastige udvikling på området.

Del dette med dit netværk: