Stormvind møder ny affaldslov
KL: Klar med retssag og forhandlingssammenbrud
Kommunerne sender nu en reel trussel om at forlade de aktuelle økonomiforhandlinger – og det som en følge af regeringsforslaget til ny affaldslov, der vil sende milliardregning til kommunerne.
Planen om at kommunale affaldsforbrændingsanlæg får nu KL til at true regeringen med både retssag og sammenbrud i økonomiforhandlingerne.
Hvordan det er gået så galt? Regeringens planer for affaldsenergi, hvor affaldsenergiselskaber vil gå konkurs og efterlade kæmpe regning til kommunerne og forbrugerne, bør tages af bordet. – Det lovforslag om affaldsenergi som regeringen har præsenteret, skaber en enorm usikkerhed og vil efterlade en stor regning til kommuner og forbrugere. Både Klimarådet, CONCITO, adskillige eksperter og en samlet branche har advaret regeringen. Det er derfor et meget stort, og desværre nødvendigt skridt som KL nu tager ved at varsle, at det får indflydelse på økonomiforhandlingerne med Regeringen, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, der fortsætter: – Regeringen, Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet bør lytte til de mange advarsler og spørge sig selv om ikke de mange stemmer fra virkeligheden trods alt ikke taler med større troværdighed end regneark og ideologi. Det virker som om, at embedsmændenes mangeårige kamp for at opnå denne konkurrenceudsættelse vejer tungere end saglige argumenter og fakta.
En række organisationer har allerede tydeliggjort, at forslaget ikke har den klimaeffekt som regeringen hævder. – Det er i sig selv slemt nok. Derudover skaber lovforslaget så meget usikkerhed, at affaldsenergi selskaberne vil have meget svært ved at gå til investorer for at sikre kapital til at investere i CO2 – fangst. Regeringens planer peger med andre ord i den helt forkerte retning på stort set alle parametre, siger Kim Mortensen.