Positivt ARGO regnskab
Importen af affald har udover at være en økonomisk gevinst for ARGO også været en stor gevinst for miljøet samt en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark. – Således kan en reduktion af den samlede udledning af CO2 i Europa med næsten 48.000 tons alene tilskrives ARGO’s affaldsimport, udtaler Niels Hörup, og fortsætter: – Desuden bidrager importaffaldet med ca. 38 mio. kr. til statskassen i form af afgifter – ud af de ca. 150 mio.kr., som ARGO betaler i afgift.
Gavner fjernvarmekunderne. Hele ARGO’s varmeproduktion sælges til VEKS, og den effektive drift af affaldsenergianlægget har sikret en fjernvarmeproduktion på ikke mindre end 2.900 TJ svarende til mere end 57.000 familiers årlige varmebehov.
ARGO’s positive regnskabsresultat betyder, at VEKS kan se frem til en tilbagebetaling for 2021 fra ARGO på mere end 23 mio. kr. Gevinsten kommer alle VEKS’ kunder til gode i 2022.