Kommuner tvinges til at prioritere
Ifølge Kurt Houlberg, professor hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), er virkeligheden for såvel kommunerne som resten af samfundet, at man lige nu oplever massive prisstigninger. Både på den løbende drift – men i særdeleshed på udgifterne til nye anlægsprojekter. – Det betyder, at hvis kommunerne skal holde sig indenfor budgettet i kroner og ører, er de tvunget til at prioritere. Det kan selvfølgelig variere fra kommune til kommune og projekterne imellem. Men på tværs af kommunerne står man i den situation, at man politisk skal forholde sig til, om der er nogle projekter, der skal udskydes eller helt droppes, siger Kurt Houlberg.
– Hvis anlægsrammen sænkes eller forbliver uændret, vil de stigende priser gøre det svært for kommunerne at løse vigtige velfærdsopgaver, lyder kommentaren fra KL’s formand, borgmester Martin Damm, Kalundborg (foto).
Halvdelen af landets kommuner har i løbet af det seneste halve år måttet udskyde eller helt undlade at sætte gang i nybyggeri eller renoveringsprojekter, og flere forventer at måtte gøre det, fordi priserne på bygge- og anlægsarbejder er eksploderet. Det viser en ny rundspørge foretaget af Momentum.
Det er blevet meget dyrere for kommunerne at bygge og renovere skoler, daginstitutioner, plejecentre og veje i løbet af de seneste år. Tallene fra Danmarks Statistiks Omkostningsindeks for anlægs taler sit tydelige sprog. Fra 2021 til 2022 blev det for eksempel 9 procent dyrere at anlægge veje, og prisen på jernkonstruktioner steg 28 procent. De nyeste danske tal er fra 2021, og derfor dækker de ikke udviklingen efter Ruslands invasion af Ukraine. I Sverige viser nyere tal, at for eksempel alle byggematerialer samlet set er steget næsten 25 procent fra april 2021 til april 2022. Prisen på armeringsstål er alene steget med skræmmende 107 procent i perioden.
En af dem er Vejen Kommune, hvor borgmester Frank Schmidt-Hansen fortæller, at kommunen formodentlig ser ind i at få anlægsomkostninger på 30-40 procent mere, end man forventede at skulle betale for de planlagte projekter, som omfatter tre daginstitutioner, et plejehjem og to vejprojekter af en vis størrelse.
– Vi skal på førstkommende økonomiudvalgsmøde diskutere, hvad der kan udskydes, og hvad vi vil prioritere. Med så høje prisstigninger har vi simpelthen ikke økonomi til at gennemføre alle de planlagte projekter. Det vil selvfølgelig være fristende at lave et omvendt udbud – altså at se, hvad vi så kan få for de penge, vi har. Men det er ikke nogen langtidsholdbar løsning, for projekterne er nu engang planlagt i forhold til, hvad der er behov for, siger Frank Schmidt-Hansen.
Borgmesteren har allerede på to borgermøder forberedt borgerne på, at der kan komme til at gå ét år eller to mere, før de får bygget en eller flere af daginstitutionerne. – Der er jo ikke en sjov besked at skulle overbringe, for jeg forstår jo udmærket, at det er frustrerende for forældrene. Folk kender dog også situationen fra deres egen husholdning, hvor de også er nødt til at prioritere, hvad de har råd til, når priserne stiger. Så de har trods ærgrelsen også udvist forståelse, siger Frank Schmidt-Hansen.
