Industrien knækker CO2-kode
Debatten raser landet over – i landbruget og på Christiansborg diskuteres, om der skal indføres en CO2-afgift i landbruget. I industrien ser det nu ud til, at CO2-afgiften på deres udledninger, der blev aftalt for to år siden, allerede har en effekt.
I ti år havde de mest klimabelastende virksomheder i industrien ellers ikke formået at nedbringe deres udledninger. Men nu har de knækket kurven.
De største 42 udledere i industrien som Rockwool, Saint Gobain og Aalborg Portland står for over halvdelen af udledningerne i industrien. Men på bare to år har de reduceret deres CO2-udslip med i gennemsnit 17 procent. Det viser beregninger, DR har foretaget på baggrund af nye data fra EU Kommissionen. se DR-artikel: Den sorteste industri har endelig knækket kurven: Forurener klimaet mindre efter CO2-afgift | Klima | DR