Fjernvarme Fyn bekræfter social dumping
Flere af de selskaber, som er involveret i at opføre en ny biokedel for det kommunalt ejede selskab Fjernvarme Fyn, der ifølge bl.a. Fyens.dk har underbetalt deres medarbejdere. Ifølge TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes oplysninger er flere udenlandske firmaer således under mistanke for at have overtrådt Fjernvarme Fyns sociale klausuler ved at underbyde danske overenskomster. Der er altså tale om overtrædelser, som Fjernvarme Fyn ikke har været vidende om oprindeligt.
At der er flere sager bekræftes af både Fjernvarme Fyns administrerende direktør Jan Strømvig og Odense Kommunes øverste embedsmand, stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen via et skriftligt svar fra december 2022.Det er et svar til byrådsmedlem, som er sendt ud til hele byrådet. Her oplyser stadsdirektøren, at kommunens kontrolgruppe har udført kontroller på ikke kun én, men på “enkelte af Fjernvarme Fyns opgaver”.
Fjernvarme Fyn har afvist at give aktindsigt i den korrespondance, som kontrolgruppen, Fjernvarme Fyn og hovedentreprenøren, finske Andritz, har haft i forbindelse med opførelsen af den nye biokedel. Afvisningen sker med henvisning til konkurrencemæssige forhold. Odense Kommune har ligeledes afvist at give aktindsigt i de kontroller, som kommunens kontrolenhed har udført for Fjernvarme Fyn. Ifølge kommunen er der tale om en privatretlig aftale med fjernvarmeselskabet, og derfor kan oplysningerne ikke udleveres, lyder det. – Misforståelser og et kompliceret dansk system er dele af årsagen til, at syv ud af 11 udenlandske firmaer har underbetalt deres medarbejdere på det store biokedel-projekt. Det mener fjernvarmedirektør Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn, skriver Fyens Stiftstidende.
I syv ud af de 11 firmaer er der konstateret uregelmæssigheder, i to andre var alt, som det skulle, mens to kontroller stadig er i gang. Sammenlagt er der ifølge fjernvarmechefen sidste år fundet fejl for 1,5 millioner kroner – hvoraf de 1,2 millioner kroner er tilbagebetalt til medarbejdere i de syv virksomheder.