FANGER DEN FØRSTE CO2

Milepæl i Thisted: Affaldsenergianlæg fanger den første CO2 

Kraftvarmeværket Thisted (KVVT), Thisted Varmeforsyning, Ammongas og SEG A/S har indfanget den første CO2 på affaldsforbrændingsanlægget i Thisted. Det skriver Energy Supply.

Partnerne er gået sammen om et Carbon Capture-projekt, som befinder sig i testfasen. Den første CO2 fra røggassen er nu indfanget, og efter sommerferien forventer partnerne at kunne præsentere præliminære resultater fra anlæggets ydeevne.

Hos Thisted Varmeforsyning ser man store perspektiver i CO2-fangst, som man håber på at kunne udnytte og anvende til Power-to-X.  – Vi er absolut interesserede i at etablere fuldskala PtX-anlæg eller anden nyttiggørelse af den genvundne CO2. Vi ser det som vores rolle at deltage i denne udvikling, da vi på den måde som et ansvarligt forsyningsselskab kan levere billig fjernvarme til vore forbrugere samtidig med at vi støtter op om en hurtig eksekvering på den grønne omstilling, siger driftsleder Søren Højmose Damgaard.

Del dette med dit netværk: