DI: Fjernvarmepriser? – det kan vi gøre bedre!
Vi kommer nok ikke uden om at drøfte, hvordan prisen på fjernvarme skal skrues sammen. I dag kan det for mange husstande ikke betale sig at spare på energiforbruget, fordi prisen på fjernvarme langt hen ad vejen er fast. Så uanset hvor meget vi sparer, ender vi ofte med at betale det samme – det kan vi gøre bedre. Sådan skriver Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri i klumme i Avisen Danmark.
– Vi skal også stoppe med at fyre for gråspurvene og bruge overskudsvarmen fornuftigt. I dag er der et prisloft på overskudsvarme, der bør fjernes helt. Vi skal tilskynde energirenoveringer af bygninger med energimærkerne G, F og E, der bruger op mod 20 gange mere energi end bygninger med energimærke A. Der skal være en økonomisk gulerod ved at isolere, skifte til nye ruder og grønnere varmekilder.
Danmarks energiforbrug skal sænkes med 15 procent frem mod 2030. Hvis det skal lykkes, skal der skrues markant op for energieffektive løsninger, skriver Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. Den bedste og grønneste energi, vi har, er den vi ikke bruger. I 2022 faldt vores forbrug af naturgas med 37 pct. sammenlignet med 2021. Den udvikling er hjulpet på vej, fordi vi alle sammen har været gode til at spare på energien, skrue ned for varmen og slukke for strømmen i perioder. Men energieffektivitet er mere end sparsommelighed, lyder DI-meldingen.