Ambulancereddere: Fremme af viden og teknologi gør forskel
Bliksund og Systematic partnerkab sikrer færre indlæggelser og bedre behandling – allerede i en ambulance
Flere af mine kolleger er tidligere ambulancereddere, så vi ved, at viden og teknologi kan gøre en kæmpe forskel, når man står overfor et menneske i en kritisk situation. Hvis man på forhånd kan se en patients sygdomshistorik, så er det lettere at hjælpe og træffe de rigtige beslutninger under et udkald, siger Mikkel Sørensen, produktchef for EWA hos Bliksund.
Systemet EWA modtager relevante data direkte fra ambulancens måleinstrumenter og deler dem i realtid i patientjournalen, så en skadestue har det fulde overblik, allerede inden patienten kommer ind. Datadelingen går begge veje, så også ambulancereddere har adgang til de seneste data om patientens medicinske historie. Det øger patientsikkerheden, da redderne kobler Bliksunds specialiserede præhospitalsjournal med de to elektroniske patientjournalssystemer, som anvendes på de danske hospitaler – hvoraf den ene (EPJ) er udviklet af Systematic. Ifølge Henrik Jespersen, Group Senior Vice President i Systematic Healthcare, er det et oplagt samarbejde, som forener best pratice fra Norge med dyb indsigt i det danske sundhedsvæsen.