Almen boliger med Svanemærke
Landets første svanemærkede almene boliger er snart indflytningsklar. Kommende beboere kan se frem til en bolig med et lavt energiforbrug og et sundt indeklima.
De 66 nye familieboliger er et led i Københavns “Urbanplan”, bygget af præfabrikerede moduler, der er fremstillet af materialer og behandlet efter processer, der lever op til Svanemærkets miljø- og kemikaliekrav.
Overborgmester Frank Jensen (S).- Med boligerne på Store Solvænget får vi nu nye, attraktive, miljøvenlige boliger, der er bygget på en måde, som er til gavn for både beboere, håndværkere og miljøet.
Visionen for Urbanplanen er at, skabe sammenhæng til resten af byen og bygge forskellige typer boliger. Boligforeningen 3B er bygherre. Københavns Kommune og Boligforeningen 3B har tilsammen afsat over to milliarder kroner til at gøre Urban-plan-området til en integreret del af byen med et trygt og attraktivt bymiljø for beboere.