Vilje og styrke til grøn omstilling

Kommunerne er klar til at være en del af den nationale løsning i klimaloven, men det kræver de rette rammer og økonomi til at løfte opgaven, skriver Jacob Bjerregaard i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Af: Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Klimakrisen er den største globale udfordring, vi står overfor. I den kommunale dagligdag mærker vi konsekvenserne af klimaforandringerne hos vores borgere. Trygheden er under pres, og det samme er de kommunale budgetter. Vi har i årevis skærmet for klimaforandringerne med kystsikring og klimatilpasning. Men vi er også langt med den grønne omstilling i kommunerne. Den erfaring bør der trækkes på i den kommende klimalov.

I sidste uge var verdens øjne rettet mod New York, hvor verdens regeringsledere mødtes til FN’s klimatopmøde. I Danmark kan vi være stolte over at være på programmet om vindenergi og energieffektive løsninger. Vi har i årevis været foregangsland på trods af vores størrelse og truffet indgribende og modige beslutninger om indretningen af vores samfund. Den opgave står vi overfor igen. Med regeringens reduktionsmålsætning på udledningsgasser har Danmark sat barren højt for at skabe de store samfundsændringer, som den grønne omstilling kræver.

Bevægelsen fra at være et samfund baseret på fossile brændstoffer til vedvarende energiformer kommer til – som regeringen også siger – at kræve tiltag, vi endnu ikke har set. I kommunerne er vi klar til at være en del af den nationale løsning i klimaloven. Men hvis vi skal levere, kræver det de rette rammer og økonomi til at løfte opgaven.

Det er efterhånden tydeligt for enhver, at tryghed i dag og for fremtiden handler om langt mere end den borgernære velfærd. I vores kommunale folkeskoler har danske børn klimastrejket efter Greta Thunbergs forbillede. Verdens tilstand taget i betragtning kan vi voksne ikke henkaste det som barnlig bekymring. Klimaets tilstand udfordrer vores borgeres tryghed på flere stræk, og borgerne har også med folketingsvalget råbt op om fælles politisk handling – også fra lokal side.

Den senere tid har flere af mine borgmesterkollegaer skrevet om det ambitiøse arbejde, der sker i kommunerne med den grønne omstilling, og der er ingen tvivl om, at alle 98 kommuner har viljen og styrken til at løfte den grønne samfundsomstilling. Faktum er, at vores danske kommuner og byer er verdensførende eksempler på, hvordan vi håndterer konsekvenserne af klimaforandringer og samtidig skaber udledningsfrie lokalsamfund.

Virkeligheden er nemlig, at vi allerede har taget opgaven om håndtering af klimaudfordringerne på os i kommunerne. Både når det gælder om at afbøde de omkostningstunge konsekvenser af klimaforandringerne og nedbringe CO2-udslippet, har vi i kommunerne allerede fundet en række løsninger. De løsninger er helt nødvendige at inddrage, hvis en klimalov skal i mål og en klimahandlingsplan skal virke i praksis.

Mange kommuner er i gang og sætter allerede nu ambitiøse målsætninger og rapporterer systematisk deres CO2-regnskab. I kommunerne er vi bevidste om, at det er lokalt, vi skal finde de gangbare og langsigtede løsninger. Både med virksomheder og borgere.

Det er her, vi kan fremme effektiv ressourceanvendelse og cirkulær økonomi på tværs af virksomheder og i vores forsyningsvirksomheder. Det er her, vi kan løfte opgaven med at undgå madspild, genanvende mest muligt og sikre en klogere affaldssortering. Det er her, vi kan påvirke CO2-udslippet via vores udbud og de varer, vi indkøber til vores institutioner. Det er her, vi kan tage borgerdialogen, som kommunerne har mange års erfaringer med, og sikre opbakning til etableringen af vindmøller og solceller.

I kommunerne har vi længst vist, at vi kan gå forrest i klimaarbejdet og finde lokale løsninger på globale udfordringer. Kommunerne er klar til at samarbejde med regeringen og gå konstruktivt til værks som en stor del af løsningen. Men det kræver, at vi udstyres med de rette rammer og virkemidler samt den rette økonomi.

Klimaloven bliver derfor en oplagt anledning til at kigge på hvilke barrierer, der blokerer for omstillingen til grøn energi, CO2-reduktion og klimatilpasning, som det ser ud i dag. Fra kommunal side oplever vi åbenlyse barrierer, såsom regelsættet for kommunernes adgang til at opsætte solceller på offentlige bygninger, et anlægsloft, der begrænser energirenovering og investering i klimaløsninger. Og endelig ønsker vi redskaber til udrulning af vedvarende energi i det åbne landskab.

Det er lokalt, vi mærker konsekvenserne af klimaforandringerne og står ansigt til ansigt med berørte borgere, når skybrud oversvømmer gader og kældere, eller når storme får have og åer til at gå over dets breder. Derfor er det også kun ret og rimeligt, at vi får værktøjerne til at løse udfordringerne.