NY KFST vicedirektør

Han får primært ansvaret for opgaver på konkurrenceområdet. Sammen med den øvrige direktion vil han arbejde for at skabe mere velfungerende markeder i Danmark. Det vil sige markeder, hvor virksomheder konkurrerer effektivt på alle parametre, og hvor forbrugerne kan agere let og trygt.

Senest har Jacob Schaumburg-Müller været kontorchef for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens konkurrencecenter for Byggeri, Energi og Transport. Han har været kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen siden 2001, dog med et afbræk på to år (2008-10), hvor han var chef hos Microsoft Danmark. Tidligere har Jacob Schaumburg-Müller været ansat i Finansministeriet og Energistyrelsen. Jacob er 49 år og er uddannet cand.polit. Han afløser vicedirektør Carsten Schmidt, der skal være direktør i Copenhagen Economics.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktion består herefter af direktør Jakob Hald, vicedirektør Bitten Thorgaard Sørensen, vicedirektør Niels C. Beier og vicedirektør Jacob Schaumburg-Müller.

Del dette med dit netværk: