Ny direktør for Sikkerhedsstyrelsen

 

Lone Saaby har solid ledererfaring fra både Landbrug & Fødevarer, Patent- og Varemærkestyrelsen og Dansk Industri. Den nye direktør er udpeget af erhvervs- og vækstministeren og tiltræder stillingen den 15. maj 2016.

Erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen: – Det glæder mig meget, at Lone Saaby har sagt ja til at tiltræde stillingen som direktør for Sikkerhedsstyrelsen. Med hendes mangeårige ledererfaring og solide erfaring inden for det erhvervspolitiske område er jeg overbevist om, at hun er den rette person til at videreføre og udvikle Sikkerhedsstyrelsens vigtige arbejde.

Sikkerhedsstyrelsen er en del af Erhvervs- og Vækstministeriet og understøtter ministeriets vision om at skabe Europas bedste vækstvilkår. Gennem risikobaseret overvågning, smart regulering og kommunikation på forkant omsætter styrelsen teknisk sikkerhed til vækst til gavn for både forbrugere og virksomheder.

Del dette med dit netværk: