Kolding: Ny ledelse

Den 50-årige Henrik Beyer er Cand. oecon. og har en Master of Public Management. De seneste seks år har han været Direktør for Børn og Unge i Herning Kommune.

– Selvom jeg efterhånden har arbejdet i den kommunale sektor i mange år, brænder jeg fortsat for at udvikle velfærdsopgaver, ikke mindst i disse år hvor nye samarbejdsformer, alliancer og digitalisering giver helt nye perspektiver for at udvikle innovative velfærdsløsninger”, siger Henrik Beyer.

49-årige Michael Petterson bliver fra 1. juni direktør for en ny beskæftigelses- og Integrationsforvaltningforvaltning, der dækker hele arbejdsmarkedsområdet, herunder jobcentret, samt integration, hvor der bla. skal sikres beskæftigelse til de mange nye flygtninge. Michael Petterson har to officersuddannelser og en Master of public management, og kommer fra en stilling som Arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune.

Indtil de nye direktører er på plads om en måned er Børne og Uddannelsesdirektør, Helle Thiele, konstitueret som Beskæftigelses- og Integrationsdirektør og By- og Udviklingsdirektør Thomas Boe er konstitueret som kommunaldirektør.

Del dette med dit netværk: