KLAR Forsyning, ny direktør
Line har været direktør for Energiforsyningen siden 2008, og hun ved, hvad det kræver at håndtere et stort forsyningsselskab. Hun har 20 års erfaring inden for forsyningsområdet og har i sin tid som direktør været med til at sikre en positiv udvikling af Energiforsyningen. Line hilser den nye udfordring velkommen og ser frem til også at udvikle KLAR Forsyning til en stærk og robust organisation: – Jeg finder det både spændende og udfordrende at være med til at skabe en helt ny virksomhed. Og jeg er helt parat til at sikre, at KLAR Forsyning kommer godt fra start og får etableret sig som en attraktiv virksomhed, der er klar til at håndtere fremtidens krav til effektiviseringer, højt serviceniveau og gode tekniske løsninger’, udtaler den nye administrerende direktør.
Line tiltræder stillingen den 1. december 2015.