Velfærdskonference: På jagt efter ledige hænder!

Den danske velfærd er presset. Vi bliver flere børn og ældre. De unge mistrives. Og de ældre får flere kroniske sygdomme. Mens der stadig er færre hænder, der kan hjælpe og støtte. Derfor er den danske velfærdsmodel til debat.

En debat, der indtil nu primært har handlet om, hvorvidt borgerne selv skal betale for deres velfærd ved egenbetaling eller opsparing. Og om pengene fra stat til regioner og kommuner rækker. Det er naturligvis altid relevant at drøfte, hvor pengene skal komme fra, og om der er nok af dem. Men den altoverskyggende udfordring for vores velfærd, må være manglen på arbejdskraft inden for velfærdsfagene. Det er derfor relevant at debattere konkrete løsninger, der kan sikre, at der findes nok pædagoger, lærere, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere mm. til fremtidens velfærd.

DI, Dansk Sundhed og Velfærd, Kraka og Altinget ønsker at stille skarpt på, hvordan vi konkret kan løse udfordringen med manglende arbejdskraft på tværs af vores velfærdssamfund, og har inviteret en lang række interessenter, fagpersoner og politikere til at komme med deres konkrete bud på kendte og nye veje. Løsningerne vil gå på tværs af sundheds- og velfærdsområderne. Og de vil involvere både det private, offentlige og civilsamfundet. Målet er, at inspirere og debattere konkrete løsninger, som kan gøre en forskel.

Lisbeth Knudsen, strategidirektør hos Altinget, vil guide dagens program.

Målgruppe

Velfærdskonferencen er for virksomheder, politikere og aktører på sundheds- og velfærdsområderne. Der er et begrænset antal pladser i salen. Det er gratis at deltage

Velfærdskonference: På jagt efter ledige hænder! (danskindustri.dk)

Del dette med dit netværk: