Tomme kommunale bygninger koster
Udskyder milliardbesparelse på nedrivning, det er jo valgår. Sådan lyder melding fra specialist i ejendoms- og servicerelateret Facilities Management.
– Det er aldrig nemt for kommunalpolitikere at tage upopulære beslutninger om for eksempel nedrivning af en skole. Det kan være en af forklaringerne på, at flere overflødige kommunale bygninger endnu ikke er revet ned, siger Preben Gramstrup fra rådgivningsfirmaet fm3.dk Preben Gramstrup indehaver af fm3.dk, der er specialiseret i ejendoms- og servicerelateret Facilities Management.
– Det er jo altid flottere for borgmestre og politikere at gå ud og klippe nye silkesnore, end det er at sige, at nu skal vi lave om på noget eksisterende, siger han. Preben Gramstrup er driftsherrerådgiver i konsulentfirmaet fm3, som har været rådgiver for KL i projektet ”Kloge Kommunale kvadratmetre”. – Har man 1000 kvadratmeter for meget, svarer det til cirka 500.000 kroner om året, som man tager ud af driftsbudgettet. Man kunne lige så godt bruge de penge på en lærerløn eller en pædagogløn, og dermed give flere varme hænder og mere service på den måde, siger Gramstrup i en aktuel kommentar til, at Skive Kommune overvejer at rive dele af en skole ned. For det koster mange kommunale skattekroner at vedligeholde og renovere de mange kvadratmeter.
Det fortæller formanden for Børne- og Familieudvalget i Skive, Jan D. Andersen (S). – Vi betaler rent faktisk skolerne efter, hvor mange kvadratmeter de har. Jo færre kvadratmeter, vi skal betale for, jo flere penge har vi til andre ting, der er sjovere end at gøre rent og holde bygninger ved lige, siger han til DR.
KL, Kommunernes Landsforening, har lavet en analyse, der anslår, at landets 98 kommuner tilsammen har 2,3 millioner kvadratmeter for meget i de kommunale bygninger. Bliver mellem fem og 10 procent af bygningerne revet ned, vil det give en besparelse på mellem én og halvanden milliarder kroner på vedligeholdelse.
