SOLAR køber Højager
SOLAR har med straksvirkning overtaget 100 % af aktierne i belysningsvirksomheden Højager Belysning A/S.
Højager Belysning A/S har til nu været under ledelse af ejerkredsen, Lars Sparre, Stig Bay-Jørgensen og Carsten P. V. Larsen. De tre overtog firmaet i 2005 og havde inden da været i Højager Belysning A/S igennem 20 år. Alle tre ejere forlader virksomheden i forbindelse med overtagelsen. Carsten Antonisen fra Solar vil fungere som Administrerende direktør indtil en fremtidig direktør tiltræder.
Professionel belysning til private virksomheder og offentlige institutioner. Med opkøbet får Solar en styrket position indenfor B2G Salg, idet Højager Belysning A/S er en førende udbyder inden for salg af lyskilder og belysning til den offentlige sektor. Med Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) og Regionerne som kunder. – En af de væsentligste årsager til opkøbet er Højager Belysning A/S status om den offentlige sektors foretrukne leverandør på lyskilder og belysning. Vi ser store vækstmuligheder i Højager Belysning A/S, men ønsker samtidig at videreføre virksomheden med den DNA, som den i sin lange levetid har oparbejdet. Derudover er der åbenlyse synergier og gode markedsmuligheder, som Solar og Højager Belysning A/S vil arbejde målrettet sammen om at udnytte, siger Carsten Antonisen.
Den hidtidige direktør-trio er nu klar til at overlade roret. At valget faldt på Solar skyldes først og fremmest muligheden for at bringe virksomheden videre med dens nuværende profil og medarbejdere samt de mange nye muligheder, det giver, for at udvikle virksomheden, lyder en pressemeddelelse. – Vi kan se os selv i Solar. For ligesom Højager Belysning A/S, er Solar kendt for ordentlighed og ærlighed, hvilket er to vigtige værdier for os. Samtidig er Solar en dansk-ledet virksomhed med den kultur, der følger med, fortæller Carsten P. V. Larsen.