Plads til forbedring?
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU). Ifølge det seneste regnskab brugte fonden i 2022 hele 9,8 millioner på administration for at udbetale 100.000 kroner til de ansatte i to udenlandske virksomheder … vi lader lige tallene tale for sig selv!
Direktør i organisationen Dansk Håndværk, Morten Frihagen finder det urimeligt, at en offentlig ordning bruger 98 kroner til administration, hver gang de udbetaler en krone til fondens egentlige formål – og tilmed kun for at løse to sager i løbet af et helt år.
– Sådan ser virkeligheden desværre, når man ser på Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU). Ifølge det seneste regnskab brugte fonden i 2022 hele 9,8 millioner på administration for at udbetale 100.000 kroner til de ansatte i to udenlandske virksomheder, forklarer arbejdsgiverorganisationen, der er dykket ned i tallene for et se, hvordan det går med AFU.
UFORSTÅELIGT. – Det er helt uforståeligt, at man har skruet et system sammen, hvor AFU for at klare to opgaver med en udbetaling på tilsammen 100.000 kr., skal bruge 9,8 millioner til sagsbehandling, it-programmer, regnskaber, revision, vedligeholdelse af digitale løsninger og kundeservice. Ganske vist havde AFU også et problem med et par af deres sager fra tidligere år, hvor man havde lavet fejl i de anmeldte og udbetalte beløb. Det drejede sig om fire italienske virksomheder, hvor opgaven for AFU i 2022 var at genopkræve de korrekte beløb.
– De foretog så samtidigt en markedsafdækning, for at finde et advokathus, der eventuelt kunne føre sagerne samlet. Den danske virksomhed, som havde hyret de fire italienske virksomheder, var allerede gået konkurs, så her skulle AFU blot anmelde et krav om ekstrabidrag i konkursboet, fastslår Dansk Håndværks direktør.
RIMELIGHED? Fonden brugte året forinden 8,8 millioner på ren administration på trods af, at der ikke blev anmeldt nye sager til fonden det år. Og i det seneste regnskab budgetterer man allerede med, at udgifterne til administration skal stige til 10,8 million i 2023. Det betyder, at man på tre år har brugt op imod 30 millioner alene på at drive fonden – penge som opkræves hos danske arbejdsgivere. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt, mener Morten Frihagen.
PASSER TELEFONEN. Dansk Håndværk har dog fundet et punkt, hvor fonden har succes. AFU er nemlig pålagt et servicemål om, at 80 pct. af alle besvarede opkald til deres kundeservice skal besvares inden for 3 minutter.
– I følge årsrapporten er det i 90 procent af tilfældene lykkede at tage telefonen indenfor 3 minutter efter at den begyndte at ringe. Telefonen hos AFU har kun ringet 400 gange i løbet af året – altså omtrent 2 gange på hver arbejdsdag. Det kan være forklaringen på, at det er lykkedes medarbejderne at sidde klar og stort set hver gang nå frem til telefonen indenfor tre minutter – både ved det opkald, der kom om formiddagen og det der kom lidt hen på eftermiddagen. Også selv om det har taget fokus fra at rotere de to verserende sager imellem skrivebordene, lyder den knastørre konstatering fra Dansk Håndværk.
INGEN SKAL DA SNYDES, MEN …Dansk Håndværk understreger, at det er helt rimeligt, at holde de udenlandske ansatte skadesfri, hvis de bliver snydt for deres løn. Men det bør ske på en måde, hvor det udbetalte beløb som minimum ikke er mindre end omkostningerne ved at drive systemet, og primært gennem betaling fra de virksomheder, der hyrer udenlandske entreprenører.