Ny NCC direktør

Nana Ejlers starter den 1. december i NCC som ny markeds- og projektdirektør med fokus på store, komplekse projekter, der går på tværs af alle fire forretningsområder: Building, Infrastructure, Industry og Property Development.

Nana Ejlers’ ansvarsområde bliver i samarbejde med NCC’s øvrige markeds-, kunde- og salgsorganisationer at udvide NCC’s samlede markedstryk. Det skal ske ved at samle kompetencer på tværs af hele organisationen i forbindelse med de fremtidige kombinerede bygge- og anlægsprojekter.

Senest har Nana været i Rambøll med ansvar for ledelsen af de store projekter. Dér har hun opbygget Project Management Center of Excellence med fokus på kundeforståelse, performance, agilitet og diversitet.

Del dette med dit netværk: