Ny CEO for Energy Cluster Denmark
Danmarks nye, fusionerede klyngeorganisation for hele energisektoren, har fået ny CEO. Glenda Napier er ny CEO for Energy Cluster Denmark.
– Med valget af Glenda Napier som direktør for Energy Cluster Denmark får den nye, fusionerede klyngeorganisation for energi en visionær, erfaren og dynamisk direktør i spidsen. Hun er ganske enkelt en velkvalificeret kandidat, som også i et stærkt ansøgerfelt formåede at lyse klart, siger Peder Østermark Andreasen, bestyrelsesformand.
Glenda har bevist, at hun evner at samle sektoren om en stærk klyngevision. Det bliver der brug for i Energy Cluster Denmark, hvor vi får et endnu større virkefelt, lyder udmeldingen.