GRØNT INDKØB SKAL VÆRE NEMT INDKØB
SKI vil gøre det grønne valg nemmere. Sådan skriver Signe Lynggaard Madsen, adm. direktør i SKI i debatindlæg, bragt i Altinget den 17. maj 2021.
Alle taler om, at der skal købes grønt ind. Ingen er efterhånden i tvivl om, at indkøb er en vigtig brik, hvis vi skal nå klimamålene frem mod 2030. Alligevel ser vi, at de grønne varer ikke altid havner i indkøbskurven, og de konventionelle varer vælges i stedet. Hvor hopper kæden af?
Selvfølgelig spiller prisen en rolle. Her har både den offentlige efterspørgsel og markederne et fælles ansvar. For mig at se kræver den grønne omstilling – og al forandring – ledelsesfokus, prioritering (også økonomisk), et tydeligt “why” og nemhed. På den måde bliver det grønne en naturlig del af indkøbs-DNA’et ligesom kvalitet og effektive priser.
Hvis vi ser bort fra prisen, er den vigtigste løftestang til et grønnere indkøb, som jeg ser det, at det skal være nemt og ligetil at vælge grønt. Læs hele artiklen her: bragt i Altinget den 17. maj 2021