Fratræder
Energi Danmarks adm. direktør Jørgen Holm Westergaard fratræder. – Jørgen Holm Westergaard fratræder som direktør for Energi Danmark. Bestyrelsen har igangsat en rekrutteringsproces efter en ny adm. direktør, der kan stå i spidsen for den videre udvikling af Energi Danmark. I overgangsperioden er Energi Danmarks CFO Jesper Nybo Stenager indsat som fungerende adm. direktør. Det oplyser bestyrelsesformand Jesper Hjulmand.
FOKUS PÅ FORNYELSE. 2022 har været et skelsættende år for energimarkederne med historisk høje energipriser og stor markedsvolatilitet. – De ændrede markedsbetingelser stiller store krav til energiselskaberne herunder vores evne til at forny os og udnytte de muligheder, som energiomstillingen skaber. Energi Danmark står med afsæt i en ledende markedsposition og et solidt forventet økonomisk resultat for 2022 stærkt positioneret i den videre udvikling, lyder selskabets udmelding.