Forvekslede kreditkort
Private indkøb på Greve Kommunes kreditkort koster angiveligt kommunens øverste embedsmand jobbet. Det er kommunaldirektør Claus Thykjær, der er blevet fritaget for tjeneste med øjeblikkelig virkning.
Sådan lyder udfaldet af et netop gennemført ekstraordinært byrådsmøde. – Begrundelsen er, at byrådet ikke længere har den fornødne tillid til kommunaldirektøren som overordnet ansvarlig for Greve Kommune, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Dette sker, blot få dage efter at DR har stillet kommunen spørgsmål til en række privatindkøb, som Claus Thykjær har erkendt at have foretaget på sit kommunale kreditkort. Hverken borgmester Pernille Beckmann (V) eller den hjemsendte kommunaldirektør ønsker at svare på, om privatindkøbene er den direkte årsag til hjemsendelsen, men ifølge DR’s oplysninger er de private køb på kommunens regning årsag til beslutningen.
Thykjær har tidligere over for DR erkendt, at han har brugt Greve Kommunes kreditkort privat til blandt andet ishockey-billetter, MobilePay-indbetaling, indkøb i Rema1000 samt Irma og Cirkle K. Det drejer sig om cirka 2.300 kroner. Kommunens kreditkort privat i forbindelse med en konference, der blev afholdt i Nashville, USA. Her betalte kommunen 1.385 kroner for konferencebilletter til kommunaldirektørens hustru.
Kommunaldirektøren har forklaret, at der i alle tilfælde tale om fejl, da han har forvekslet kommunens kreditkort med sit eget, private kort – og at alle de private udgifter, efter DR’s henvendelser, er blevet tilbagebetalt af kommunaldirektøren, men sagen er alvorlig, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft, der er jurist og partner i firmaet Fraud React, der arbejder med økonomisk kriminalitet.