Farvel til vand-ledelse
Direktør i Danske Vandværker Allan Weirup (foto) er fratrådt sin stilling med øjeblikkelig virkning. Samtidig er landsformand Per Roth og næstformand Palle Christensen trådt tilbage, og landsbestyrelsen har konstitueret sig med ny formand Ole Wiil og ny næstformand Søren Hvilshøj. Det oplyser organisationen Danske Vandværker på sin hjemmeside.
Ledelsen vil fortsætte kursen med at indfri 2020-målene og går med det samme i gang med at finde en ny direktør til Danske Vandværker. – Jeg vil takke Allan Weirup og formandskabet for den store indsats. Allan Weirup har som direktør for Danske Vandværker bidraget til en større synlighed og har formået at sætte de forbrugerejede vandværkers vilkår på dagsordenen, siger Ole Wiil i forbindelse med omorganiseringen af ledelsen.