Farvel til Forsyningsdirektør
Morsø Forsynings direktør fratræder efter gensidig aftale med bestyrelsen.
Vivian Schmücker Søndergaard fratræder sin stilling som direktør i Morsø Forsyningen.
Forsyningen oplyser: Morsø Forsyning står overfor nogle store udfordringer indenfor klima og miljø i den nære fremtid, og parterne er enige om, at der her er behov for en anden profil i spidsen for forsyningsselskaberne. – Vi anerkender og takker Vivian for hendes store indsats i Forsyningen. Hun har gjort et massivt arbejde med at professionalisere og samle forsyningen, så virksomheden er klar til, hvad fremtiden bringer. Vi ønsker hende alt held og lykke i fremtiden.
Vivian Schmücker Søndergaard har været ansat i Morsø Forsyning siden 2010, hvoraf de sidste 6 år har været som administrerende direktør.