CEPOS: Fokus på lærer-sygefravær

CEPOS, den borgerlige-liberale tænketank, Center for Politiske Studier har sat fokus på det gennemsnitlige sygefravær for folkeskolelærere m.fl. Ny CEPOS-analyse: Kæmpe kommunale forskelle på folkeskolelæreres sygefravær | Cepos (ritzau.dk)

Sygefraværet i kommunerne var i 2023 på 13,2 dage pr. fuldtidsbeskæftiget. I årene 2017-2021 var sygefraværet på 10,8 dage, mens det steg til 14,7 i 2022. Der er således tale om en betydelig stigning i sygefraværet i 2022 og 2023 sammenlignet med tidligere år.

CEPOS bemærker:

  • Der er store forskelle mellem kommunerne. Kommunerne med det laveste sygefravær havde et fravær mellem 9 og 10 dage pr. fuldtidsmedarbejder, mens kommunerne med det højeste sygefravær havde et fravær mellem 16 og 18 dage pr. fuldtidsbeskæftiget.
  • De fem kommuner med det laveste sygefravær var Dragør, Lemvig, Brønderslev, Mariagerfjord og Ringkøbing-Skjern. De fem kommuner med det højeste sygefravær var Sorø, Frederikssund, Glostrup, Middelfart og Gribskov.
  • Privatansatte lærere og pædagoger havde i 2022 (det seneste år hvor der er officiel statistik) et sygefravær på 11,0 dage sygedage. De kommunalt ansatte folkeskolelærere havde i 2022 et sygefravær på ca. 3,7 sygedage mere end de privatansatte.
  • Samlet er der et besparelsespotentiale på 965 fuldtidsbeskæftigede (svarende til 552 mio. kr.), hvis alle kommunerne kom på niveau med kommunen (eksklusive ø-kommuner) med det laveste sygefravær. Tilsvarende er besparelsespotentialet 499 fuldtidsbeskæftigede (svarende til 285,4 mio. kr.), hvis alle kommunerne reducerede sygefraværet til det gennemsnitlige niveau for privatansatte indenfor undervisning og pædagogisk arbejde.

foto: Jakob Melgaard

Del dette med dit netværk: