Svindel og svig med offentligt indkøb – ingen kender omfanget
Artikel af Jacob M Landsvik, særlig rådgiver, ressourcer på vej AS
(udgivet med tilladelse fra forfatteren og vores norske søstermedie Anbud365)
Uetisk adfærd i form af økonomisk svindel og korruption er overraskende nok ikke synlig i de mange uddannelsesprogrammer, seminarer og konferencer. I værste fald kan det føre til uønskede hændelser og en svækkelse af offentlige myndigheders omdømme, påpeger artiklens forfatter.
Der er al mulig grund til at tro, at svig i forbindelse med offentlige indkøb er et stort samfundsproblem, som berører både stat, kommuner og private leverandører. Det er svært at vurdere, hvor mange penge der forsvinder hvert år på grund af kontraktbrud, forkert fakturering, overfakturering, korruption, diskvalifikation, dokumentsnyd og ulovligt samarbejde mellem udbydere. En rapport fra Transparency International Norge fra 2018 anslog, at mellem 4 og 20 milliarder norske kroner årligt kunne gå tabt på grund af svindel i offentlige indkøb. Der er dog grund til at tro, at beløbet er betydeligt større.
”Svig i forbindelse med offentlige indkøb kan have alvorlige konsekvenser for omkostninger, kvalitet og effektivitet af offentlige tjenester samt for tilliden til den offentlige sektor og ikke mindst for konkurrencen på markedet. Derfor er det vigtigt at have gode rutiner og kontrolmekanismer på plads for at forebygge og opdage svig samt straffe de ansvarlige. Jf. regeringens hvidbog 15 (2023-2024), Fælles værdier – fælles ansvar – styrket indsats for at forebygge og bekæmpe økonomisk kriminalitet.”
Når det drejer sig om at forebygge og bekæmpe økonomisk kriminalitet, handler det i høj grad om at skabe hindringer i form af effektive regler, rutiner og kontroller og forberede sig på modstand i form af dilemmatræning og etisk refleksion. De klienter, der ikke beskæftiger sig med dette, vil mere eller mindre udsætte deres egne aktiviteter for økonomisk kriminalitet og dermed bidrage til, at samfundets ressourcer kommer på afveje. Uetisk adfærd i form af økonomisk svindel og korruption er overraskende nok ikke synlig i de mange uddannelsesprogrammer, seminarer og konferencer. I værste fald kan det føre til uønskede hændelser og en svækkelse af offentlige organers omdømme.
Banker mister en milliard på svindel. I 2020 tabte norske banker en milliard kroner på svindel, skriver Økokrim. Det er en stigning på 35 procent i forhold til året før. De fleste af disse penge går til kriminelle organisationer og finansiering af alvorlig kriminalitet, såsom narkotikahandel, menneskehandel og terrorisme.
Bankerne har indført forskellige foranstaltninger til forebyggelse og afsløring af svig, såsom BankID, BankAxept og Bankenes ID-tjenesten. Disse foranstaltninger har bidraget til at reducere svindel med kort og netbank, men samtidig er svindlere blevet mere sofistikerede og udnytter konstant nye kanaler.
Den offentlige sektor mister ukendt beløb på grund af svig hvert år. I modsætning til bankerne findes der ikke noget nationalt overblik over, hvor meget offentlige virksomheder taber på svig gennem offentlige udbud, men det antages, at det er et betydeligt beløb og dermed et stort samfundsproblem.
Den offentlige sektor bruger mere end 740 milliarder kroner om året på indkøb af varer og tjenesteydelser. Derfor er det vigtigt, at disse penge bruges på en effektiv og ansvarlig måde, og at der ikke er svig, korruption eller misligholdelse. Ja, selve formålet med loven og reglerne om offentlige indkøb er en effektiv anvendelse af samfundets ressourcer baseret på integritet og ansvarlighed.
Der er imidlertid ikke noget samlet overblik over, hvor meget den offentlige sektor taber på svig gennem offentlige indkøb. Der er heller ingen fælles definition af, hvad der betragtes som svig, eller hvilke typer svig der er mest udbredt. Nogle eksempler på svindel kan være falske fakturaer, forkert fakturering, overfakturering, bestikkelse, manipulation af tilbud, levering af dårlig kvalitet eller levering af for få varer og tjenester og sidst men ikke mindst brug af sort arbejde.
Det er op til hver enkelt offentlig myndighed at have gode rutiner og kontroller på plads for at forebygge og opdage svig. Der er imidlertid også behov for mere samarbejde og informationsudveksling mellem forskellige offentlige aktører såsom det norske arbejdstilsyn, den norske arbejds- og velfærdsforvaltning, den norske styrelse for offentlig og økonomisk forvaltning, den norske konkurrencemyndighed, den norske skatteforvaltning, den nationale myndighed for efterforskning og retsforfølgning af økonomisk og miljømæssig kriminalitet (Økokrim) og rigsrevisor.
Under dække af at være almindelige virksomheder og ansatte bedrager kriminelle staten for milliarder hvert år. Den 30. maj skrev journalist Ola Haram i VG: “For dårlige kontrolrutiner i tillidsbaserede systemer hos skatteforvaltningen og NAV fører til, at pengene slipper op. Først oprettede de kriminelle et aktieselskab og registrerede det i Brønnøysundregistercentret. De manipulerer derefter regnskaberne, løn-, skatte- og momsrapporterne til skatteforvaltningen gennem A-meldingen og momsangivelsen. “Vi har lagt op til et tillidsbaseret samfund med denne type løsninger og selvbestemmelse over indtægter og udgifter. Det giver nogle muligheder for dem, der ikke vil handle rigtigt, siger chefen for skattekriminalitet, Erik Nilsen, til VG. Det, der oprindeligt var det bedste, nemlig at opbygge et tillidsbaseret samfund, bliver udfordret som aldrig før. Dette stiller offentlige virksomheder over for stigende udfordringer for at sikre, at samfundets ressourcer forbliver i samfundet.
Advokat og tidligere souschef i Økokrim, Erling Grimstad, siger til VVS-aktuelt: “I min tid hos Økokrim oplevede jeg, at der var mange virksomheder, der havde brug for viden om og forebyggende foranstaltninger mod økonomisk kriminalitet, og måske især mod korruption,” forklarer Grimstad og fortsætter: – Det, vi gør i vores virksomhed, er at undersøge eller undersøge mistanke om korruption eller andre forhold, der falder ind under økonomisk kriminalitet eller kritisable forhold. Derudover hjælper vi virksomheder med at skabe såkaldte antikorruptionsprogrammer. Indholdet af disse programmer har mange elementer i det fra ISO 37001, der kom ud i 2016. Dette er en international standard for antikorruptionssystemer, der giver retningslinjer for etablering, implementering, vedligeholdelse og forbedring af et antikorruptionsstyringssystem.
Korruption i forbindelse med offentlige indkøb er et alvorligt problem, der undergraver tilliden til den offentlige sektor, truer konkurrencen, forringer kvaliteten af varer og tjenesteydelser og øger omkostningerne ved individuelle indkøb. I samlingen af domme fra Transparency International, Norge, er der en række eksempler på korruptionsdomme i offentlige indkøb. For at forhindre korruption i forbindelse med offentlige udbud er det nødvendigt at have en række foranstaltninger på plads, herunder:
- Arbejde for en klar og gennemsigtig lovgivning og regulering af udbudsprocessen, der sikrer konkurrence, ligebehandling, proportionalitet, verificerbarhed og ikke mindst gennemsigtighed.
- Sikre effektiv og uafhængig kontrol og tilsyn med indkøb, som kan afsløre og sanktionere eventuelle overtrædelser af reglerne, og som har adgang til relevant information og dokumentation.
- Etablere en organisationskultur i offentlige organer, der er kendetegnet ved integritet og ansvarlighed, og som fremmer etiske værdier, adfærdsregler, whistleblowing og uddannelse, og som modvirker utilbørlig påvirkning og pres, diskvalifikation, interessekonflikter og blanding af roller.
- Fremme aktiv og ansvarlig deltagelse af leverandører, civilsamfundet og medierne, som kan hjælpe med at overvåge og indberette mistænkelige omstændigheder, og som holder offentlige myndigheder ansvarlige for deres egne handlinger. Mediernes rolle som samfundets vogtere har spillet og vil fortsat spille en meget vigtig rolle med hensyn til at afsløre uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning generelt og i offentlige indkøb i særdeleshed.
Når det drejer sig om at forebygge og bekæmpe økonomisk kriminalitet, handler det i høj grad om at skabe hindringer i form af effektive regler, rutiner og kontroller og forberede sig på modstand i form af dilemmatræning og etisk refleksion. De klienter, der ikke beskæftiger sig med dette, vil mere eller mindre udsætte deres egne aktiviteter for økonomisk kriminalitet og dermed bidrage til, at samfundets ressourcer kommer på afveje. Uetisk adfærd i form af økonomisk svindel og korruption er overraskende nok ikke synlig i de mange uddannelsesprogrammer, seminarer og konferencer. I værste fald kan det føre til uønskede hændelser og en svækkelse af offentlige organers omdømme.
Hvordan reduceres svig?
Der er ingen enkel løsning på, hvordan den offentlige sektor kan reducere svindel, men der er nogle foranstaltninger, der kan hjælpe med at gøre det vanskeligere og mindre rentabelt for svindlere.
-
Overblik over kontraktporteføljen og ikke mindst opfølgning på den enkelte kontrakt i forhold til parternes forpligtelser.
-
Opret en obligatorisk e-handelsløsning, der involverer en forhåndsgodkendelse af alle daglige køb, der knytter ordren til fakturaen. Fakturaafvigelser af en vis størrelse i forhold til den oprindelige ordre vil blive underlagt en manuel kontrol.
-
Introduktion af analyseværktøjer, der identificerer uoverensstemmelser mellem det aftalte beløb og det fakturerede beløb.
-
Styrk færdigheder og bevidsthed om risiko for svig blandt indkøbsfagfolk og giv dem værktøjer og vejledning til at identificere og håndtere mistænkelige situationer. Ikke mindst er det vigtigt at øge adgangen til gode data og effektive analyseværktøjer, samt at gennemføre løbende dilemmatræning og etisk refleksion i indkøbsenheden.
-
Overhold standarder og certificeringsordninger såsom Anti-korruption – NS-ISO 37001. Standarder er baseret på bedste praksis.
-
Arbejde for en større grad af gennemsigtighed i al sagsbehandling i den offentlige sektor, ikke mindst når det gælder planlægning, gennemførelse og opfølgning af offentlige udbud. Ifølge Transparency International, Norge, er gennemsigtighed det mest kraftfulde værktøj til at bekæmpe uetisk adfærd og korruption.
-
Udvikling af en fælles definition og klassifikation af svig og oprette et nationalt register til registrering og indberetning af tilfælde af svig.
-
Øget brug af digitale løsninger og standardiserede processer, standardkontrakter og udbudsdokumenter for at gøre udbud mere gennemsigtige og sporbare og mindske risikoen for menneskelige fejl eller manipulation. Sporbarhed i indkøbsprocessen er en grundlæggende forudsætning for at sikre, at love, bestemmelser, strategier og procedurer kan kontrolleres.
-
Forbedring af samarbejdet og informationsudvekslingen mellem forskellige offentlige organer og agenturer og mellem den offentlige og den private sektor for at dele data, erfaringer, viden og advarsler om svig.
-
Skærpede sanktioner og konsekvenser for de, der tages i at være svigagtige, og øget indsats for at efterforske og retsforfølge svindelsager.