SKI ønsker mere fleksible udbud
Fleksible udbudsformer øger SMV-adgang til det offentlige marked. Sådan lyder udsagn fra SKI, der håber, at lovrevision af udbudsloven vil fjerne nogle af de sten på vejen, der i dag gør indkøb i dynamiske indkøbssystemer unødigt omfattende..
SKI arbejder på at øge SMV’ers adgang til det offentlige marked med nye fleksible udbudsformer. Senest er offentliggjort et dynamisk indkøbssystem på standardsoftware. – Men udbudsreglerne kan gøre det endnu lettere for SMV’erne. Derfor har SKI stillet en række forslag til revision af udbudsloven. Sådan siger vicedirektør i SKI, Anders Stribolt
9 KONKRETE FORSLAG. Spørger man Anders Stribolt medgiver han, at udbudsloven ikke altid giver SMV’er optimale betingelser. Til februar vil regeringen fremsætte en række ændringsforslag til udbudsloven. Og her har SKI fremsat ni konkrete forslag, der skal øge fleksibiliteten og nedbringe transaktionsomkostninger for både leverandører og ordregivere. – Vi ser blandt andet et kæmpe potentiale for SMV’erne i såkaldte dynamiske indkøbssystemer. De er et godt alternativ til traditionelle rammeaftaler på mere specialiserede vare- og ydelsesområder. Her bliver nye leverandører løbende optaget og sortimentet er ikke låst. Et dynamisk indkøbssystem er konstant åbent for nye leverandører, ny teknologi og innovative løsninger, siger Anders Stribolt.
– Vi ser blandt andet et kæmpe potentiale for SMV’erne i såkaldte dynamiske indkøbssystemer. De er et godt alternativ til traditionelle rammeaftaler på mere specialiserede vare- og ydelsesområder. Her bliver nye leverandører løbende optaget og sortimentet er ikke låst. Et dynamisk indkøbssystem er konstant åbent for nye leverandører, ny teknologi og innovative løsninger.
SKI har netop offentliggjort et nyt dynamisk indkøbssystem på standardsoftware. Læs mere om 02.06 Standardsoftware her.