Øget samspil – tænk private ind
DI finder det ærgerligt, den offentlige konkurrenceudsættelse kun ligger på samme niveau i 2018 som i 2017. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ”Status for Offentlig Konkurrence”, der viser, at den offentlige konkurrence ligger på samme niveau i 2018 som i 2017 – og at Staten har øget sin konkurrenceudsættelsesgrad, mens kommunerne og regionerne er gået en smule tilbage
– Private virksomheder kan bidrage med at udvikle kvaliteten af de offentlige opgaver – hvad end det er rengøring, plejehjemsdrift, vedligeholdelse af grønne arialer eller skabelse af chatrobotter til at lette opgavebyrden hos kommunernes sagsbehandlere. Samarbejde er til gavn for den offentlige sektor, de offentligt ansatte – og i særdelshed borgere. Siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.
Med pressede kommunale budgetter, flere ældre og børn samt flere omkostninger til det specialiserede socialområde kræves nye løsninger for at skabe ”mere velfærd for pengene”. – Private virksomheder kan bidrage med investeringer, nye arbejdsgange og innovative produkter og løsninger, der hjælper med at skabe en bedre offentlig sektor og øget kvaliteten i velfærden. I kommunernes budgetter for 2020 ser vi heldigvis også nogle positive takter, men flere kommuner bør komme med, siger Jakob Scharff.
Mange offentlige myndigheder har allerede gjort sig mange gode erfaringer med at invitere private virksomheder til at bidrage til løsningen opgaver inden for vedligeholdelse af infrastruktur, effektivisering af kommunale administrationsopgaver samt levering af kernevelfærd. Der er dog store forskelle på tværs af eksempelvis kommunerne – og dermed er der også gode muligheder for at finde inspiration.
– Hvis vi skal opretholde og udviklet kvaliteten af velfærden uden betydelige skattestigninger kræver det en omstillingsparat og offensiv-tænkende offentlig sektor. Vi har det seneste års tid besøgt omkring 30 kommuner med inspiration til nye samarbejder med private virksomheder. Det giver håb for fremtiden, siger Jakob Scharff.