Øget fokus på udbud hos Argos
– Der har simpelthen ikke været nok opmærksomhed på, hvad der gjaldt af regler. Sådan lyder erkendelsen fra selskabet Argos direktør, Trine Lindegaard Holmberg. Dette efter, at det er kommet frem, at Argo igennem mindst syv år har indgået ulovlige kontrakter til en sammenlagt værdi af mere end 94 millioner kroner uden udbud.
Direktøren betegner regelbruddet som alvorligt og tager samtidig afstand fra den hidtidige, ulovlige praksis. – Vi kommer i hvert fald til at afsætte flere ressourcer til opgaven. Det er helt sikkert – så vi sikrer, at det foregår rigtigt, siger Argos direktør, Trine Lindegaard Holmberg
Baggrunden for udsagnet er at landets tredjestørste kommunalt ejede affaldsselskab har i en lang årrække handlet i strid med udbudsreglerne. Amager Ressource Center (ARC) er ikke det eneste kommunalt ejede affaldsselskab, som i årevis har brudt udbudsreglerne og indgået ulovlige millionkontrakter. Det samme gælder landets tredjestørste affaldsselskab, Argo, skriver kommunen.dk.