Odense: Datadrevet kategoristyring
Odense Kommune arbejder med kategoristyring og har indgået samarbejde med Konsido, som skal hjælpe os med at komme det arbejde endnu nærmere. Det fortæller Cecilie Førby, Udbudschef i Odense i opslag, der fortsætter:
Vi arbejder med kategoristyring for at sikre en professionel understøttelse af kommunens faglige enheder og aftaledække kommunens forbrug ud fra et holistisk perspektiv.
For at lykkes med kategoristyring, er det en grundlæggende forudsætning, at vi har godt styr på kategorisering af kommunens indkøbsdata
Vi har hidtil taget udgangspunkt i UNSPSC, og vores erfaring igennem de sidste mange år er, at det kan være svært at få tilstrækkelig gennemsigtighed i vores data med udgangspunkt denne kategorisering. Vi har derfor set på andre løsninger, som bedre kan understøtte vores ønske om datadrevet kategoristyring. Efter en succesfuld testperiode har vi valgt at indgå samarbejde med Konsido Indkøbsanalyse. Vi har på kort tid fået et rigtig godt overblik over vores indkøbsdata på kategoriniveau, og vi har fået nye muligheder for, selv at kunne bearbejde de data, som vi har brug for. For Odense Kommune er det et paradigmeskifte og vi ser frem til arbejdet med Konsido
Vi har i samme ombæring valgt, at indgå aftale med Konsido om deres CPO modul – et modul som kan bidrage til beregning af CO2 aftryk på scope 3 niveau. Vi glæder os til, at vi sammen med Konsido, kan arbejde videre og være med til at knække koden om, at skabe transparens på området for klima og bæredygtighed. Vi ser meget frem til samarbejdet! Slutter Cecilie Førby.