Navneskifte – men “business as usual”

Moderniseringsstyrelsen har fået nyt navn, nu hedder styrelsen ”Økonomistyrelsen”. Reelt er det en tilbagevenden til, hvad styrelsen hed førhen. Moderniseringsstyrelsen blev etableret i  2011 af S-R-SF-regeringen som en sammenlægning mellem den daværende Økonomistyrelse og Personalestyrelse. Løn- og arbejdsvilkår skulle tænkes med og ind i statens udgiftspolitik. Kommentarerne var mange, centralstyring og bureaukrati lød mange bedømmelser og New Pulic Management fødtes også her – også uden den store kærlighed.

Navneskiftet til Økonomistyrelsen sker for at give styrelsen et navn, der i højere grad afspejler opgaverne i styrelsen efter, at arbejdsgiverområdet og overenskomsterne er flyttet til Skatteministeriet.  Økonomistyrelsens direktør Poul Taankvist siger: – Vi har valgt at give styrelsen et nyt navn for at understrege, hvilke konkrete opgaver styrelsen har med at udvikle de statslige institutioner på de områder, der handler om økonomi og enkel og værdiskabende styring og ledelse.

Navneskiftet ændrer ikke på styrelsens opgaver eller organisering. Styrelsens godt 300 medarbejdere skal fortsat løse de samme vigtige opgaver fra andre styrelser, som nu!

Poul Taankvist: – Vi bidrager til, at lederne og medarbejderne på vores statslige arbejdspladser har rammer, viden og værktøjer til at sætte strategisk retning og skabe en effektiv og velfungerende drift. Det gør vi helt konkret ved at digitalisere og forenkle en masse administrative opgaver, så det fx er nemmere at lægge budgetter, indkøbe varer og ydelser eller gennemføre avancerede dataanalyser.

 HVAD LAVER DE SÅ? Økonomistyrelsen og dens arbejdsopgaver

Økonomistyrelsen er organiseret som en del af Finansministeriets koncern og huser cirka 300 medarbejdere i København.

Styrelsen understøtter arbejdet i de statslige institutioner ved fx at:

• Rådgive institutionerne om enkel og værdiskabede styring og ledelse, der medvirker til at skabe en helhedsorienteret styringstilgang uden unødig bureaukrati, men hvor der er en klar strategisk retning og en effektiv drift.
• Udvikle og drifte 17 fællesstatslige it-systemer inden for bl.a. budgetlægning, løn, fakturering og indkøb, som digitaliserer og forenkler en masse administrative processer.
• Understøtte god økonomistyring i institutionerne og udarbejde statens regnskab.
• Sætte rammerne for indkøb i staten på 40 milliarder kr. om året, hvor priserne skal være rimelige og indkøbet skal være så grønt som muligt.
• Udarbejde analyser på tværs af staten, der sigter mod, at vi bruger skatteborgernes penge bedst muligt.
• Stille data til rådighed, så offentligheden og lederne i staten har den nødvendige viden til at træffe gode beslutninger.