Kriseteam – Grundfos
Eftervirkningerne af Corona-krisen er sat ind. Mads Nipper, koncernchef hos pumpevirksomheden Grundfos forventer nu, at Grundfos får en tilbagegang på 10-20 pct. i omsætningen i andet kvartal sammenlignet med året før. Virksomheden har dog en forventning om, at tingene vil rette sig hen over sommeren, som det lyder.
Grundfos har derfor nedsat et team på en god håndfuld ledende medarbejdere og eksperter. De skal lave hypoteser og scenarier for, hvordan coronakrisen kommer til at påvirke pumpeproducenten. Teamet refererer direkte til koncernchef Mads Nipper, fortæller Børsen.
– Det er ansatte, der både repræsenterer vores forsyningskæde, vores kundeside, vores strategiske side og så videre. Der er ikke nogle helt oplagte ting, der har ændret sig, men vi kommer til at grave dybt ned for at trykprøve, om vi stadigvæk har den rigtige strategi. Det tror jeg dog, at vi har, siger Mads Nipper til avisen.