Konkurrence på Forsvar

Regeringen vil kæmpe for mere fri konkurrence på markedet for forsvarsmateriel ikke mindst i Europa. Det fastslog forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen på den danske forsvarsindustris årskonference, som finder sted i Aalborg i denne uge.

– Det vigtige er, at vi får gennemsigtighed på markedet, så danske virksomheder kan konkurrere på lige vilkår med andre. Vi må nok formode, at forsvarsindustrien nogle steder er stærkt støttet og beskyttet, og derfor må vores kamp være at få åbnet markedet, sagde Claus Hjort Frederiksen. 

I EU er der lagt op til, at der skal være et indre marked for forsvarsmateriel, ligesom der er for alle mulige andre produkter, og her vil den danske regering ifølge forsvarsministeren tale for, at det kommer til at foregå i åben konkurrence.

Den danske forsvarsindustri omsætter for godt 3 mia. kr. årligt, og 80 pct. af produktionen går til eksport. Branchen forventer at milliardbeløbet i de kommende år vil blive øget.

 

Del dette med dit netværk: