Kilometervis af hegn til prisen til tiden …

Entreprenante mennesker hos SER HEGN, det firma, der har opstillet vildsvinehegn langs hele den dansk/tyske grænse måtte forklare, sig, og hvordan deres tilbud efter EU-udbud dog kunne være så billigt.

Ja, du læste rigtigt. Et tilbud til en offentlig anlægsopgave blev fundet billigt – for nummer 2 kostede det dobbelte!

Sammen kan vi mere! Firmaet fortæller, at de var igennem en hård prækvalifikation, hvor fem potentielle leverandører blev udvalgt. SER Hegn blev nummer 1 ud af 4, da den femte ikke valgte at byde. Prisen 31 millioner, kun det halve af nummer 2 – og næsten kun en trediedel af nummer 4, gjorde, at bygherren ønskede en forklaring. Vi forklarede os – og fik en accept. Så vi fik opgaven, løste den før tid og til aftalt økonomi.

Virkemidlet er jysk stædighed og vilje, kombineret med gode samarbjedsforbindelser til lokale sønderjyske underentreprenører. Ny teknologi, gode leverandører, god ledelse og kompromisløse og ihærdige montører, lyder forklaringen fra SER Hegn, der tillige indsatte en dagbladsannonce, hvor de takkede bygherren for opgaven.

Sådanne historier er der altid plads til på UdbudsMedia.dk – ganske gatis – og med redaktionel bistand, FLOT!

Del dette med dit netværk: