Interessekonflikt eller ej?

Af: PROCURING, advokat Helle Lorentsen Bøgeskov (foto)

Klagenævnet for Udbud har i en kendelse fra d. 10. februar taget stilling til spørgsmålet om interessekonflikter. Kendelsen vedrørte et medlem af en brugergruppe i et udbud indenfor sundhedsområdet, og klagen var indgivet af Viking Medical Scandinavia og Heraeus Medical mod Amgros. Det er i praksis ofte svært for ordregivere at fastslå, om der er tale om en interessekonflikt i en konkret situation, og derfor er Klagenævnets resultat meget velkomment.

Klagerne påstod, at det var en overtrædelse af principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, at en bestemt læge havde været tilknyttet den vindende tilbudsgiver som såkaldt ”principal investigator” (ansvarlig for den praktiske gennemførelse af et klinisk forsøg med lægemidler på et forsøgscenter) samtidig med, at han var medlem af den brugergruppe, som hjalp Amgros med bl.a. evalueringen af udbuddet.

Klagenævnet gav ikke klagerne medhold. Kendelsen er udtryk for, at Klagenævnet dels lagde vægt på, at der ikke var noget ”habilitets-issue” i forhold til reguleringen af interessekonflikter på sundhedsområdet og dels lagde vægt på, at der reelt ikke havde kunnet være nogen påvirkning af brugergruppens konklusioner, da klagen kun drejede sig om ét ud af 12 medlemmer. Herved giver Klagenævnet ordregivere en rummelig praktisk målestok for, hvem der kan være medlemmer af brugergrupper og gør det samtidig klart, at et almindeligt professionelt samarbejde ikke giver anledning til interessekonflikter.

Lidt mere om resultatet i kendelsen:

Klagenævnet tog udgangspunkt i reglerne om habilitet på sundhedsområdet og i, at der var givet tilladelse efter disse regler. Klagenævnet lagde her vægt på, at Sundhedsstyrelsen, da den gav tilladelsen, skulle se på, om der var nærliggende risiko for, at lægens ordinationsmønster i væsentlig grad kunne påvirkes af tilknytningen til lægemiddelvirksomheden, eller om tilknytningen var uforenelig med den pågældendes virksomhed som læge. Da der var givet tilladelse, var der ikke risiko for dette.

På den baggrund udtalte Klagenævnet, at ”Der er herefter ikke grundlag for at antage, at relationen mellem …[lægen, min tilføjelse] og …[den vindende tilbudsgiver, min tilføjelse] har adskilt sig fra, hvad der kan betegnes som et almindeligt professionelt samarbejde, der som udgangspunkt ikke medfører afhængighed mellem lægen og virksomheden”.

Klagenævnet lagde også vægt på, at der havde været 12 medlemmer af brugergruppen, og at den pågældende læge havde repræsenteret Region Hovedstaden sammen med fire andre. Der var med andre ord ikke nogen risiko for, at der reelt var sket en påvirkning.

Du kan læse hele kendelsen her:

https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/udbud/viking_medical_scandinavia_aps_og_heraeus_medical_gmbh_mod_amgros_is_0.pdf