Fredericia: Udbud – om igen
Politikerne i senior- og handicapudvalget i Fredericia, har besluttet, at udbud af privat hjemmepleje skal gå om. Og det skal ske hurtigst muligt, er politikerne enige om.
Oprindeligt blev udbuddet afgjort i efteråret 2019. Firmaet ”Sundplejen” vandt på billigste pris. En pris, som øvrigt bydende selskaber ”Kære Pleje” og ”Svane Pleje” hverken kunne eller ville matche. Det fortæller Fredericia Dagblad.
Dagbladet fortæller, at der rejste sig en storm af kritik, som gik på, at kommunen ønskede at spare på området.Debatten bølgede voldsomt i kølvandet på valget af Sundplejen, og da Kære Pleje og Svane Pleje såede tvivl om, hvorvidt den nye spiller overhovedet var økonomisk bæredygtig, blev det undersøgt en ekstra gang af embedsværket.
Prisen var urealistisk lav, mente Kære Pleje, som senere førte det videre til en juridisk kamp. To gange i år har Klagenævnet for Udbud så afsagt kendelser om pleje-striden. Fredericia Kommune har nu besluttet, at udbuddet skal gå om. Det skal foregå hen over efteråret og vinteren.