Hvorfor skal juridisk rådgivning for 682 millioner kroner ikke i udbud?

Skal juridisk rådgivning for 682 millioner kroner ikke i udbud?

KRAKAs POWER-TEAM siger nej tak til et udbud af Statens forbrug af juridisk rådgivning og vejledning. Og det på trods af, at statens udgifter til Poul Schmith/Kammeradvokaten også i 2023 fortsatte med at vokse, helt i lighed med foregående år – hvor der også blev budt på rekord i statens forbrug hos Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Den danske stat købte således Kammeradvokat-ydelser for 682,3 mio. kr. sidste år, skrev Børsen allerede i det sene forår – og det på baggrund af tal fra advokatfirmaet selv. Den første periode af det indeværende år, syntes dog at have budt på et lille fald, ifølge advokatfirmaets oplysninger til Børsen selv.

ORDNING UNDER KRITISK LUP. Helt naturligt er ordningen omkring Poul Schmith/Kammeradvokaten løbende – og har i årevis været under kritik, under særlig kritisk lup. Regeringen har nedsat et udvalg, der skal undersøge mulighederne for at udsætte statens juridiske rådgivning for konkurrence. Målet er klart: Kan man ved at slippe konkurrencen fri opnå en både bedre og billigere ydelse?

EFTER OPGAVE FRA KAMMERADVOKATEN helt på tværs af det Regeringsnedsatte udvalg har KRAKAs POWER-TEAM nu set ordningen efter i sømmene i særskilt rapport. Topøkonomernes overskrift i power-teamets følgekronik i JP lyder: ”En ændring kan risikere at fordyre statens indkøb på området og svække kvaliteten af den rådgivning, som staten modtager” – overraskende? Måske ikke. Men et slagkraftigt udsagn, der nok kan få enhver politiker til at ryste på hånden: Konkurrence kan gøre juridisk bistand endnu dyrere

Det er det helt tunge skyts, at Kammeradvokaten her har fundet frem – og på sammes foranledning, har KRAKA-økonomerne trukket de helt store kanoner ud af stalden:

  • Det bliver nok ikke billigere?: Kammeradvokaten har lavere priser!
  • Det bliver nok dyrere – og hvis ikke, så er besparelsen minimal?
  • Kvaliteten bliver nok ikke bedre?
  • Kvaliteten bliver nok svækket og ligefrem dårligere?
  • TILLIDen bliver svær at fastholde. Udbydere kan jo have konflikter med staten?
  • TILLIDen til nye aktører?

PIST VÆK ER AL TRADITIONEL ØKONOMISK TANKEGANG OG VIDEN OM at konkurrence på alle måder måske er ”chancen for at modernisere statens juridiske rådgivning og indføre mere fleksible løsninger, der kan tilpasse sig skiftende behov.  At konkurrence kan være både ”fremmende og stimulerende” for priser og løsninger – kreativitet og utraditioneltankegang i det hele taget, tilsidesættes!

Hele grundtesen i moderne vestlig økonomitilgang om, at det er vigtigt, at vi aldrig er bange for at udfordre eksisterende ordninger, hvis det kan føre til forbedringer i relation til omkostninger og service er mildt sagt fraværende.

JO-JO lyder sammenfatningen fra KRAKA-økonomerne: Senior fellow og fhv. departementschef i Statsministeriet og Finansministeriet Karsten Dybvad, senior fellow og fhv. sekretariatschef i Det økonomiske Råd Jørgen Søndergaard og senior fellow og fhv. adm.dir. for Forsikring og Pension Per Bremer Rasmussen samt Peter Mogensen, direktør i Kraka Economics. – ”Nogle gange er virkeligheden mere kompliceret end i de første kapitler i økonomernes lærebøger. Det gælder også i dette tilfælde. Så mens konkurrenceudsættelse af Kammeradvokatordningen lyder godt i de flestes ører, er det langtfra sikkert, at det vil føre til billigere og bedre juridisk rådgivning for staten. Ændringer af Kammeradvokatordningen risikerer sågar at fordyre statens indkøb på området og svække kvaliteten af den rådgivning, som staten modtager,”

Intet nyt i det – og det er i øvrigt helt i forlængelse af tidligere undersøgelser fra blandt andre Moderniseringsstyrelsen, der kommer frem til, at en ordning i den nuværende form er fordelagtig for staten

HVEM ER KRAKA ECONOMICS? Kraka Economics, en samfundsøkonomisk konsulentvirksomhed, der er ejet af Maj Invest, Formålet er at oplyse samfundsdebatten og kvalificere beslutninger med økonomfaglige analyser. Kraka Economics består af økonomer på højeste faglige niveau, herunder anerkendte forskere.

Derudover benytter vi vores politiske indsigt til at forstå kundens strategiske behov for derved at kunne levere et forståeligt materiale, som er direkte anvendeligt i beslutningsprocessen, fortæller Kraka Economics.

Del dette med dit netværk: