Gode paneldeltagere
Esbjerg Kommunes nye udbudspanel er kommet godt fra start. – Panelet skal knytte et tættere bånd til det lokale erhvervsliv. Dette så vi sikrer, at input fra virksomhederne indgår i det strategiske arbejde med kommunens udbud og indkøb. Derfor er det meget positivt, at rygtet om panelet allerede i den spæde start har spredt sig. Sådan siger Eddie Dydensborg, økonomichef i Esbjerg Kommune, der er også er formand for Udbudspanelet. – Panelet har været heldig at få nogle gode deltagere. Panelet kan bidrage til at styrke dialogen, og det er vi meget glade for, siger han.
Selvom det kun er et lille år siden, at Esbjergs udbudspanel så dagens lys, er det glade budskab rygtedes ude blandt de lokale virksomheder. Flere af panelets deltagere har modtaget henvendelser fra virksomheder, der er nysgerrige efter at vide mere om, hvad panelet er for en størrelse.
Målet er at styrke dialogen mellem det private erhvervsliv og kommunen. En af deltagerne, Johnny Sjølund fra Dan-el samt næstformand Esbjerg Håndværker og Industriforening, siger, at han gerne fortæller om initiativet: – Jeg fortæller gerne om Udbudspanelet, fordi jeg ser det som en positiv udvikling fra kommunens side og et tiltag, som i den grad kan bidrage til en øget forståelse mellem parterne. Johnny Sjølund er en del af Esbjerg Håndværker- og Industriforenings netværksgruppe, som mødes jævnligt.
– Det har været et stort ønske, at virksomhederne let kunne finde ud af, hvilke opgaver kommunen udbyder. Det imødekommer vi med en e-mail tjeneste Gode drøftelser og idéudveksling har også ført til, at vi nu har lanceret en ny hjemmeside (www.udbudspanelet.dk) hvor virksomhederne kan få hjælp til udbud, siger Eddie Dydensborg.
På hjemmesiden er der små videoer om, hvordan man bliver leverandør til det offentlige på henholdsvis bygge- og anlægsområdet såvel som på varer- og tjenesteydelsesområdet. Der er også mulighed for at stille spørgsmål til panelet. Derudover er der oprettet en tjeneste, som alle interesserede gratis kan tilmelde sig. Tjenesten sender ugentlige mails med de aktuelle udbud i Esbjerg Kommune samt Syddanmark.