Glem de lange kontrakter – jura vs tillid

Glem de lange kontrakter, hvis du vil handle på vestjysk

1) Indenfor alle brancher bruger danske virksomheder årligt 18,3 mia. kr. til løsning af juridiske konflikter. Hvis virksomheder reducerer deres udgifter hertil med 10 %, vil de øge deres omsætning med næsten 4,4 mia. kr. årligt.  2) Aftaler er ikke juridiske i udgangspunktet, og det er et valg, om de skal blive det. 3) Det vi især kan lære af thyborønboerne m.fl. er, at vi skal undgå at formulere bagveje ud af samarbejdet, som man nemt kan komme til med en kontrakt. Vi kan være trygge ved, at juraen ikke løber nogen vegne, selvom vi undgår at skrive den ind i vores aftaler.

Kilde: Betina Noe Lodahl, Projektchef og mediator, Navigators. Betina er også forfatter af nedenstående artikel.

For meget og for lidt fordærver alt, som man siger. Det gælder også den måde man styrer sine aftaler på. Og det er mit indtryk, at man i Vestjylland heller ikke lader sig rive med strømmen på det område. Man kan tage Thyborøn som eksempel, hvor der handles for millioner, og alligevel laves der ikke mange juridisk udformede kontrakter. Der fortælles mange historier om, hvordan folk har fået en blank afvisning, når de kom herud med en lang juridisk udformet kontrakt, som skulle underskrives – også selvom handlen var god.

Jurister – så går det galt! Nogle vil kalde det naivt eller uprofessionelt at springe denne formelle del over. Men i Thyborøn har man ofte den tilgang, at hvis først der involveres jurister, så går det helt galt – så når man aldrig i mål med noget som helst. Men hvad skal der egentlig til for at håndtere sine aftaler professionelt? De er jo aldrig juridiske til at begynde med.

Man kan sagtens argumentere for, at den vestjyske tilgang er mindst ligeså professionel som den mere juridisk formelle. I en tid, hvor alt er under udvikling, og hvor du i højere grad er nødt til at lægge vejen, mens du går den, kan det være en stor fordel at turde gå efter tillid frem for kontrol. En snak om behov, interesser, risici og mål kan erstatte behovet for en kontrakt på et juridisk sprog, som de færreste forstår. Det er til gengæld også den del, som det kan være naivt eller uprofessionelt at springe over.

Derudover kan det hurtigt blive en udfordring at styre og ikke mindst huske sine aftaler, hvis de er mundtlige. Det er vigtigt, at begge eller alle parter kender deres aftale, og kan huske den over tid. Der er mange måder at sikre dette på. Er du f.eks. typen, der helst ikke sætter dig ved tastaturet, kan du anskaffe dig en diktafon eller bruge din iPhone til at indtale din aftale. Ved at dele noter, referater eller optagelser, kan aftaleparter sikre sig, at de ikke er gået forbi hinanden. Det er især en fordel at gøre, når aftalen justeres, fordi omstændighederne ændrer sig undervejs.

Der er altså mange måder, man kan styre sine aftaler på, og det er ikke juraen der afgør, om de håndteres professionelt eller ej. Det professionelle ligger i at overveje, hvad der er den bedste løsning fra gang til gang afhængigt af, hvem du skal samarbejde med, hvor længe I skal samarbejde og hvad I skal samarbejde om.

Her er lidt inspiration til de situationer, hvor samarbejdet skal fungere over længere tid:

• Brug en facilitator. Det skal være én, som I mener kan fokusere mere på jeres interesser, behov, risici og mål end på rettigheder og pligter. For at sikre denne tilgang i jeres samarbejde, kan I på forhånd aftale, at eventuelle konflikter håndteres ved mediation. Læs om mediation https://survey.enalyzer.com/file/3d819113-01a7-4e48-b96d-028f76b57d4f.pdf
• Brug de systemer, som I allerede har. Hvis aftalerne skal være tilgængelige, så gør dem brugervenlige på ethvert niveau hos begge aftalepartnere. Hvis I f.eks. bruger samme IT-system til sagsstyring el.lign., kunne I undersøge muligheden for at supplere dette med jeres aftalestyring.

https://www.linkedin.com/in/betina-noe-lodahl/