Fravælges grønne krav i offentlige indkøb?

Selskaber kritiserer manglende mål for offentlige indkøb på 380 mia. kr. Det skriver Børsen. Virksomheder står med grønne løsninger, men fravælges af det offentlige grundet mangel på udbudskrav, lyder kritik. Men det er ikke dyrere at købe grønt, vurderer økonom Hvert år køber den offentlige sektor ind for 380 mia. kr. Et tal, der dækker over alt fra ministerbiler over karklude til konsulentydelser, som tilsammen udleder 12 mio. ton CO2 hvert år. Det svarer til næsten en femtedel af Danmarks opgjorte klimabelastning.

Siden 2020 har det ellers været regeringens plan at sætte et klimamål for de offentlige indkøb, men de konkrete mål og tiltag er udeblevet. Det møder kritik fra flere danske virksomheder og organisationer, at offentlige udbud ikke stiller krav til bæredygtighed, og at pris stadig vejer tungest i udbud. En af dem er it-kæmpen KMD, der bl.a. leverer it-systemer til det offentlige. – Jeg mener absolut ikke, det er dyrere for samfundet at købe bæredygtigt ind. Det kan godt være, det er dyrere for den enkelte styrelse her og nu, men for samfundet er det ikke dyrere, siger Merete Søby, vicedirektør i KMD. Der, hvor det offentlige virkelig kan gøre en forskel, er, hvis grønne hensyn kommer ind i udbudskriterierne.”

Samme budskab kommer fra Kathrine Forsberg, der er adm. direktør i it-virksomheden Atea og formand for regeringens klimapartnerskab for it, service og rådgivning. – Når Danmark gerne vil være et foregangsland for bæredygtighed, så bør det offentlige gå forrest med at stille krav til bæredygtige løsninger eller produkter. Den indkøbsmuskel, som det offentlige er, skal i spil, så markedet for bæredygtige løsninger og produkter understøttes,” skriver hun til Børsen. Hun peger på, at Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) i et udbud på computere og tilbehør til 3,4 mia. kr. udelukkende fokuserede på, hvem der kunne levere til laveste pris. Her er alle styrelser, ministerier, en region og 84 kommuner forpligtede til at handle efter aftalen. – SKI vælger altid det økonomisk mest fordelagtige tilbud, skriver Kathrine Forsberg.

Læs hele artiklen her: Selskaber kritiserer manglende mål for offentlige indkøb på 380 mia. kr. (borsen.dk)

Del dette med dit netværk: