Dropper det offentlige marked
Små opgaver bydes ud i store udbudsrunder. DI Rådgiverne: – Mange virksomheder byder ikke på offentlige opgaver, fordi det er for dyrt og besværligt. 80 pct. af DI Rådgivernes medlemmer svarer i en undersøgelse, at de ofte eller nogle gange holder sig væk fra offentlige udbud på grund af store transaktionsomkostninger. Dermed går det offentlige glip af bud fra dygtige leverandører, siger Henriette Søltoft.
En virksomhed, der ofte har fravalgt at byde på en offentligt udbudt opgave, er DAMVAD Analytics i København. Det er der flere grunde til. – Enten fordi vi ikke mener, der er det rette forhold mellem forventninger til pris og kvalitet. Eller fordi vi ikke mener, den skitserede løsning vil have den rette faglige kvalitet. Nogle gange spiller indkøbsformen ind på det, fordi der vælges en forkert tilgang, siger Kristian Mørk Puggaard, der er managing partner i DAMVAD Analytics. – en del indkøbere er enten ikke så erfarne, er usikre på reglerne, eller har ikke helt gjort sig klart hvordan, man får mest mulig værdi ud af at købe ydelser ind, siger Kristian Mørk Puggaard.
DI Rådgiverne fortæller om et offentligt udbud om en kommunikationskampagne på en mio. kr., der blev annonceret. Den offentlige indkøber modtog 15 forskellige tilbud fra private virksomheder, hvor omkostningerne pr. tilbud anslås til at være 120.000 kr. Dermed løber de samlede transaktionsomkostninger for virksomhederne op på i alt 1,8 mio. kr. Her er de offentlige udgifter og spildte ressourcer ved at læse de 15 tilbud igennem ikke regnet med. – Indkøberne udnytter ikke mulighederne. Det er vores indtryk, at de offentlige indkøbere er i tvivl om de nye regler og for at være på den sikre side, udbyder de alle opgaver. Det ærgrer vi os over, fordi det er dyrt både for ordregiver og leverandørerne, siger Henriette Søltoft, branchedirektør i DI.
