Danske Regioner om indkøb af værnemidler
“Kommuner og regioner arbejder benhårdt på at skaffe værnemidler
Regioner og kommuner melder om knaphed på værnemidler, men arbejder intenst på at øge beholdningen, så både medarbejdere og borgere kan være trygge i pandemiens næste faser. Det er meldingen fra KL og Danske Regioner oven på de seneste dages drøftelser af værnemiddelsituationen.
Værnemiddelmarkedet er langt mere end almindeligt presset på verdens-plan samtidig med, at forbruget også er steget gevaldigt. Alle verdens lande forsøger at skaffe de nødvendige værnemidler, og især visirer, kitler og masker er voldsomt efterspurgt. Konkurrencen er derfor hård, og pri-serne tilsvarende hastigt stigende.
De kommunale og regionale indkøbsorganisationer arbejder benhårdt på at lande handler, der kan fylde værnemiddeldepoterne på sygehuse, pleje-hjem, bosteder m.m. over hele landet.
– Lige nu er der knaphed i beholdningen af værnemidler på lagrene. Det betyder, at vi efter bedste evne forsøger at fordele værnemidler ud til alle, der har behov i landet. Det er drejer sig ikke alene om hospitalerne, men for regionernes vedkommende også praktiserende læger og speciallæger. Indkøberne i de fem regioner arbejder i døgndrift for at indgå aftaler med leverandører og skaffe værnemidler til Danmark. Men det er bestemt ikke en nem opgave, når alle andre lande har samme behov, siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose.”
Læs om regionernes arbejde her: https://www.regioner.dk/services/nyheder/2020/april/kommuner-og-regioner-arbejder-benhaardt-paa-at-skaffe-vaernemidler