Dansk design som drivkraft i den grønne omstilling efter Coronakrisen

Dansk design som drivkraft i den grønne omstilling efter Coronakrisen

EFTERLYSNING: Vi trænger til en ny stærk fortælling, der kan genindsætte dansk design i en relevant og nutidig global kontekst, og med en stærk ideologisk overbygning om ansvarlig brug af klodens ressourcer. Det skal naturligvis fortsat handle om evnen til berigende at understøtte vores hverdagsbehov, men nu med en overbygning hvor det indgår i et økosystem af naturens ressourcer.

Det kræver samfundsansvar at være designer i dag. Men producenterne er en del af systemet, og skal være langt bedre til at kalibrere og optimere fabrikation, distribution og kontakten til brugerne i en bæredygtig retning. Få danske designvirksomheder er i dag optaget af dette.

Som forbruger bliver man grundigt træt af at høre bæredygtighedsfloskler fra virksomheder, der i takt med emnets udbredelse skruer op for markedsføringen. Hvilken god købmand vil ikke gerne vinkle sine tilbud mod det forbrugeren har i tankerne? Resultatet er selvfølgelig, at det kan være svært at se igennem de mange budskaber og træffe det rette valg.

Synspunkterne kommer fra Nicolai de Gier Arkitekt maa og lektor på Kunstakademiets arkitekt- og designskole og Henrik Taudorf Lorensen Stifter af designvirksomheden TAKT og tidligere CEO i B&O PLAY. De hylder i kronik i dagbladet Politiken fokus på de officielle mærkningsordninger som det Nordiske Svanemærke og den Europæiske EU Blomst.

Med nye globale dagsordner kan dansk design igen indtage en vigtig og førende rolle. En rolle som grundlæggende er båret af omhu i formgivning og omtanke i produktion, distribution og genanvendelse. Det vil være en forlængelse af historien om dansk design med noget på hjerte.

Opfordingen lyder: Lad os løfte blikket og stå sammen om at skabe en samlet fortælling, der påny kan sætte Danmark på det designmæssige verdenskort – nu med en stærk visionær rygrad.

Det vil give nye gode globale vækstmuligheder, men som i alle rigtig gode forretninger, så kommer det dybere formål først; Væksten er ikke det ensidige mål, men den gode konsekvens.

Med tilladelse fra skribenterne bringer vi nedenfor hele kronikken i Politiken:

Med tilladelse fra skribenterne bringer vi nedenfor hele kronikken i Politiken:

Dansk design som drivkraft i den grønne omstilling efter Coronakrisen

Design handler for mange om at indrette sig med skønhed. Lidt bredere handler det også om ideen om det gode liv – at hjemmet både er funktionelt, men også giver ro til at genoplade batterierne. Hjemmet skal på én gang inspirere og være den trygge base der gør, at vi kan møde verden med fornyet energi, nysgerrighed og gå-på mod.

Desværre har designindustrien i store træk glemt det lidt bredere perspektiv – at objekter også kan repræsentere gode værdier udover pænhed. “Den gode smag er altid dårlig” sagde PH, og vi har i Danmark en stolt tradition for at udforme designobjekter, der kan mere end blot repræsentere ’den gode smag’. Man kan undre sig over, at så stor en branche ikke har interesseret sig for den større fortælling, siden vi dengang i midten af det forrige århundrede blev kendt for ’Danish Modern’. Bevares, der har været ’New Nordic’, men det var og er en langt svagere aftapning af den store fortælling fra efterkrigstidens internationale gennembrud, og i nogen grad inspireret af kokkenes dygtige genopfindelse og terroirforståelse af det danske og nordiske køkken.

Coronakrisen vender mange ting på hovedet. Lad os bruge dette nybrud til at give plads til nye og større ambitioner for Dansk design; Dansk design skal være en drivkraft i den grønne omstilling understøttet af stærke poltiske tiltag. Både direkte ved at adressere de mere end 10 millioner tons møbelaffald i Europa, der årligt brændes af eller ender på lossepladsen, og lidt bredere ved at vise vejen for en ny type cirkulært forbrug, og helt bredt ved at inspirere og udbrede værdisættet globalt gennem vores designeksport.

Der er mange gode historier om hvordan danske møbler, og dansk design har erobret internationale markeder. Vi har stadig et godt ry udenfor Kongerigets grænser, og ved en hurtig indflyvning over det hjemlige designlandskab, ser det umiddelbart også godt ud med nye brands, rigeligt ungt talent og masser af virkelyst, selvom Coronakrisen har sat dybe aftryk.

Men kradser vi lidt i overfladen, kan man ikke lade være med at undre sig: Hvor finder vi den seriøse diskussion om hvordan design- og møbelbranchen tager sin del af ansvaret for vores overforbrug? Man kan spore en gryende interesse, men der synes at mangle en dybere vilje til produkter og løsninger, som har mere på hjerte end overfladisk æstetik og forbrugerisme. Der produceres enorme mængder af kalorietomme ’accessories’, der dygtigt spiller på tidsåndens akkorder, men med en rystende kort udløbsdato. Vi står overfor et paradigmeskifte i forhold til produktion og forbrug. Lad os huske på, at når design er bedst, er det med til at løse problemer og finde svar.

Vi lever i et beskyttet hjørne af verden, hvor vi har meget. Netop derfor kræver det særlig opmærksomhed, når vi bruger ressourcer på at producere nyt.

Forbrugskulturen står overfor en grundlæggende forandring, hvor vi skal lære at forbruge og producere anderledes og med større omtanke. Hvor generationerne efter 2. verdenskrig løftede den materielle velstand for de mange, skal vi nu redde kloden!

Vi trænger til en ny stærk fortælling, der kan genindsætte dansk design i en relevant og nutidig global kontekst, og med en stærk ideologisk overbygning om ansvarlig brug af klodens ressourcer. Det skal naturligvis fortsat handle om evnen til berigende at understøtte vores hverdagsbehov, men nu med en overbygning hvor det indgår i et økosystem af naturens ressourcer.

Dansk design er og bør være mere end gamle stole fra 50’erne eller modeprægede indretningstendenser.  Dansk design skal igen have noget på hjerte, og kan sagtens levere denne fortælling. Vores designhistorie rummer en rig tradition for et solidt samfundsmæssigt engagement. Mange af vores store møbeltegnere var levende optaget af at understøtte udviklingen af velfærdsstaten i årene efter anden verdenskrig. De var simpelthen engageret i hvordan den almindelige borger, uanset stand og indkomst, sad ned. Der blev udviklet møbler til skolebrug, møblementer til offentlige kontorer, hospitaler, plejehjem og et utal af andre offentlige formål. Der var tale om en mere eller mindre samlet fortælling om hvordan møbelkunsten kom ned på jorden og blev til gavn for alle samfundets borgere – en demokratisering af det gode design. Dette var ikke en bevidst strategi, men et engagement, der opstod ud af ønsket om at gøre noget der gav mening og bruge den unge industrialisering til et godt formål. De industrielle metoder muliggjorde en vis håndværkspræget serieproduktion og dermed en mangfoldiggørelse af gode produkter til en pris hvor mange flere kunne være med. Det var bagtæppet for at gode designerne som Finn Juhl, Hans J. Wegner, Børge Mogensen, Poul Kjærholm og andre blev bredt anerkendt i Danmark, og med efterkrigstidens øgede engagement med resten af Europa og USA, også slog igennem internationalt. At løfte i flok. Der var en sag at stå sammen om, og det gjorde det lettere at se i samme retning. Dansk design var andet end nogle pæne produkter – det var udtryk for et positivt og fremadskuende værdisæt, der også favnede den spirende forbrugskultur.

Den danske designbranche har måske lige siden været optaget af at ride på den positive bølge fra dengang, men har med årene delvist glemt den underliggende fortælling og behovet for løbende at tilpasse og forny den. Dansk design er for mange gået fra et oprindeligt positivt fremadskuende og samfundsmæssigt bidragende værdisæt til at være romatisk tilbageskuende og ensidigt merkantilt orienteret.

En tradition skal udvikles, tilpasses og kalibreres løbende ellers lukker den sig om sig selv og bliver historie. Den danske designkultur skal genbesøges og nye muligheder for samarbejde på tværs af virksomheder og uddannelsesinstitutioner udforskes i forhold til de nye fælles dagordner om ansvarlig produktion og forbrug.

Der er visse ligheder med vores klimaudfordringer nu. Vi skal ikke blindt fortsætte produktionen af ligegyldige produkter, men skærpe kvaliteten og omtanken når vi producerer nyt. Måske kan vi hente inspiration i efterkrigstidens samlende designløft til velfærdssamfundet.

Det vil give dansk design ny substantiel relevans og aktualitet, også internationalt, om vi i fællesskab kan sikre bæredygtige produktionsforhold og et grundlæggende cirkulært perspektiv som en helt naturlig del af et designs livscyklus. Vi kender det i forvejen fra fødevarebranchen, og Danmark er da også et af de lande i verden, hvor forbrugerne køber flest økologiske produkter. Derudover er den nordiske gastronomiske bølge med fokus på gode råvarer, internationalt anderkendt, så hvorfor ikke igen få designområdet med i denne liga?

Mange designere søger heldigvis en dybere mening med deres arbejde, og på Kunstakademiets arkitekt- og designskole arbejder studerende med FN’s 17 verdensmål. Det giver dels rigtig god mening, men også produktive modstande i den kreative proces og sikrer, at vi i de kommende år får nyuddannede arkitekter og designere, der udover en stærk formgivningsevne også har et dybtgående kendskab til hvordan man udvikler og producerer bæredygtigt. Det er helt nødvendigt. Men vi står også overfor forbrugere, der lige rundt om det næste hjørne vil forlange det samme af designprodukter som de i dag forlanger af det de putter i munden.

Den nuværende ensidige kommercielle orientering i store dele af designbranchen kan på det bagtæppe godt føles lidt meningsfattig. For hvorfor blot designe og producere flere ligegyldige accessories og nips til overforbrug? Hvorfor ikke, også indenfor designbranchen, komme i gang med omstillingen til mere substantiel bæredygtighed?

Vores behov for nye møbler og brugsdesign, der understøtter daglige behov, vil fortsat udvikle sig i takt med at vores livsførelse ændrer sig. Vi skal ikke stoppe helt med at forbedre vores hverdag og designe nye møbler og brugsobjekter, men vi skal i stedet producere og distribuere anderledes og med større omtanke. Godt design skal fortsat give glæde og nærvær i dagligdagen.

Fremtidens designer skal ikke kun være en dygtig formgiver, men have et langt bredere blik på hele det komplekse system hvori produktet indgår. Det er i samme åndedrag både et stort ansvar at tage på sig, men også vældig motiverende. Designerens svære opgave, nu som før, er at kombinere de mange perspektiver og interesser i en inspireret formgivning, som både konkret forholder sig til omverdenen og samtidig evner at skabe en følelsesmæssig forbindelse til brugeren i dagligdagen – for denne forbindelse er fortsat en væsentlig forudsætning for at gøre designet levedygtigt. I det gode design blandes alle disse forskelligartede hensyn i et naturligt og samlende udtryk.

Det kræver samfundsansvar at være designer i dag. Men producenterne er en del af systemet, og skal være langt bedre til at kalibrere og optimere fabrikation, distribution og kontakten til brugerne i en bæredygtig retning. Få danske designvirksomheder er i dag optaget af dette. Mange fletter blot ordet ’bæredygtighed’ ind i deres markedsføringsmateriale uden yderligere forpligtelse. Der arbejdes tilsyneladende med bæredygtighed, som om det blot var den nyeste tendens på niveau med sæsonens farver eller materialer. Det er en gratis omgang at sige, at man laver godt design som er visuelt holdbart og derfor bæredygtigt.

Som forbruger bliver man grundigt træt af at høre bæredygtighedsfloskler fra virksomheder, der i takt med emnets udbredelse skruer op for markedsføringen. Hvilken god købmand vil ikke gerne vinkle sine tilbud mod det forbrugeren har i tankerne? Resultatet er selvfølgelig, at det kan være svært at se igennem de mange budskaber og træffe det rette valg.

Som det ser ud for nuværende kan designbranchens aktivitet vedrørende bæredygtighed inddeles i tre niveauer. Vi kunne kalde den strukturerende optik for small, medium og large.

Small er ofte de veletablerede virksomheder, der tæller mange møbelklassikere i kollektionen, men som ikke har lavet de store ændringer i produktion og design for at imødekomme vores nyfundne miljøudfordringer. Med en lille ekstraindsats i marketingafdelingen kan man italesætte produkterne som bæredygtige ud fra en æstetisk synsvinkel; de holder simpelthen længe. Den gode kvalitet er indforstået, og krydres med en feel-good lingo om kvalitet og holdbarhed. På billedsiden suppleres fortællingen af høvlspåner og snedkerromantik.

Medium er virksomheder, der derudover importerer en bæredygtig komponent til designet – det kan f.eks. være certificeret træ, et økotekstil eller recirkuleret plastic, men man har ikke mere fundamentalt taget livtag med hvordan produkternes livscyklus vil forme sig; der hersker fortsat en lineær tankegang, hvor møblet i sidste ende må smides ud, måske med enkelte komponenter, som lader sig genanvende.

Large er virksomheder, der gentænker hele forbrugssystemet, og tager hensyn til hvad der sker efter endt brug – altså forsøger at svare på spørgsmål om hvordan brugeren kan forlænge levetiden af produktet gennem egenreparation og opgradering, hvordan produktet kan finde gavn hos nye brugere når de første måske ønsker noget andet, og hvordan produktet kan opdeles i materialer og genanvendes. Her finder man også nye tiltag som leasing og tilbagekøbsordninger som giver brugeren mulighed for at sende møblerne tilbage og videre til nye brugere efter endt brug.

Heldigvis er der forståelse for disse niveauer i de officielle mærkningsordninger som det Nordiske Svanemærke og den Europæiske EU Blomst. For møbler kræver certificeringen med disse mærker nu ikke “blot” at tilblivelsen tilfredsstiller krav om bæredygtige materialer og produktion, men også krav til holdbarhed samt, at der er en vis grad af reel cirkularitet indtænkt i designet. Altså, at der er et element af Large til stede. For andre produktkategorier er det næsten blevet normen for kvalitetsprodukter at leve op til disse mærkningskrav, men indenfor møbelområdet, er det stadig en sjældenhed.

Det kan altså skabe den første klarhed for forbrugeren at se efter disse certificeringer som indikation på hvilke virksomheder og produkter, der i virkeligheden peger den rette vej.

En vigtig pointe er selvfølgelig, at man ikke som design virksomhed føler, at man er nået i mål, men blot at man har vist, at man er seriøs omkring indsatsen. Der vil helt sikkert løbende findes nye muligheder for at forbedre yderligere. Man må omfavne rejsen fremfor destinationen og den grønne omstilling vil naturligvis fortsat udvikles.

Med nye globale dagsordner kan dansk design altså igen indtage en vigtig og førende rolle. En rolle som grundlæggende er båret af omhu i formgivning og omtanke i produktion, distribution og genanvendelse. Det vil være en forlængelse af historien om dansk design med noget på hjerte. Lad os løfte blikket og stå sammen om at skabe en samlet fortælling, der påny kan sætte Danmark på det designmæssige verdenskort – nu med en stærk visionær rygrad.

Det vil give nye gode globale vækstmuligheder, men som i alle rigtig gode forretninger, så kommer det dybere formål først; Væksten er ikke det ensidige mål, men den gode konsekvens.

Nicolai de Gier Arkitekt maa og lektor på Kunstakademiets arkitekt- og designskole.

Henrik Taudorf Lorensen Stifter af designvirksomheden TAKT og tidligere CEO i B&O PLAY.