Slipper for tiltale, Rigspolitiet frafalder

Rigspolitiet har længe haft, endda meget store, problemer med at overholde landets gældende regler om udbud.

Ifløge dagbladet BT er der nu sat et foreløbigt punktum i den konkrete sag om afdelingschef Bettina Jensen, der over flere år sikrede tidligere og kendte samarbejdspartnere konsulenthonorarer i Rigspolitiet for 43,3 millioner kroner i en periode over tre år – ikke en krone af disse opgaver blev sendt i udbud.

Efter det oplyste undgår den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet nu en straffesag for vennetjenester. Rigspolitet, der som konsekvens af en PwC rapport valgte at politianmelde den fyrede afdelingschef, er nu endt ud i absolut ingenting.

PwC’s gennemgang af politiets samlede indkøb fra 2013 og frem til november 2016 viser, at indkøb for cirka to milliarder kroner ikke har været behandlet korrekt. Disse betegnes som “løbende problematiske indkøb”.

Specielt var den helt gal med indkøb af konsulentydelser. Udbudsreglerne var kun blevet overholdt for 38 procent af udgifterne fra januar 2015 og frem til september 2016, fremgik det af et papir fra Rigspolitiet. Konklusionen var klar, at køb af konsulentydelser for cirka 150 millioner kroner er afholdt i strid med reglerne om udbud.

I  langt mere end et år har Københavns Politi undersøgt, om der er grundlag for en straffesag mod en tidligere afdelingschef i Rigspolitiet. Dette mistænkt for at have favoriseret venner og bekendte, da der blev bestilt konsulentydelser. Det er den sag, der nu er skrinlagt.

Del dette med dit netværk: