Varmepumper og bæredygtighed – hånd i hånd
– Vi går en spændende tid i møde inden for udviklingen af varmepumper og tilhørende teknologi. Jeg tror på, at den grønne omstilling og transparens overfor forbrugerne er nøgleelementer, der skal sikre
fremtiden for varmepumper og bidrage til en mere bæredygtig udvikling i i Danmark og resten Norden. Sådan siger Jens Henrik Mæng (37), ny Nordic Director for Portfolio & Technology hos Bosch, har en vision om at gøre varmepumper til Nordens foretrukne varmeløsning.
Mens han er ny i rollen som direktør, er han ikke ny i Bosch-regi, hvor han igennem de seneste 12 år er kravlet op af rangstigen hos teknologi-koncernen. I den nye rolle skal Jens Henrik Mæng sikre den fremtidige udvikling af produkter og services gennem forbedret brugeroplevelse, udvikling af støtteværktøjer og digitale løsninger til installatører samt træning og udvikling af installatørerne for at optimere installationstid og kvalitet.
Han vil også lede det nordiske Public Affairs-arbejde, hvor han vil samarbejde med interesseorganisationer og myndigheder for at fremme brugen af varmepumper i både private og offentlige løsninger.