Vandteknologi på rejse
Over de næste tre år skal en række danske virksomheder inden for vandteknologi bane vejen til kan få en fod inden for i Californien.
Deter et nyt samarbejde mellem danske vandteknologivirksomheder, der har set dagens lys. Samarbejdet udspringer af Industriens Fonds temaindkaldelse om nye veje til eksport, der blev afholdt i slutningen af 2015. Samarbejdet skal fokusere på salg af drikkevandsløsninger i Californien, der er akut ramt af vandmangel og har hårdt brug for energineutrale og vandbesparende løsninger inden for drikkevandsforsyning. Californien har stor mangel på rent og tilstrækkeligt drikkevand og er igennem de seneste fire år hårdt ramt af tørke.
Danske vandteknologivirksomheder er blandt de dygtigste i verden til at udvikle løsninger, der nedsætter energiforbruget og vandtabet ved drikkevandsforsyning. – Vi har gennem en længere periode beskæftiget os med samarbejdende virksomheder og eksport af danske vand- og cleantechløsninger. Det har vi gjort gennem projekter i både Danmark og i udlandet. Med det her tiltag i Californien bygger vi videre på de gode erfaringer, som både vi og projektets andre aktører har oparbejdet. Med vores fælles viden i baghånden kan man se samarbejdet i Californien som en slags nålestiksoperation i et bestemt geografisk område,” siger adm. direktør Mads Lebech fra Industriens Fond.
Det anslås, at der ligger op til 4.000 danske arbejdspladser ved eksport af danske vandteknologiløsninger.